Her følger opsummering fra Nintendo Direct i går aftes. Fik du ikke set præsentationen live, kan du se den ovenfor.

Wii U
Star Fox og vennerne er tilbage i det actionrige eventyr Star Fox Zero og det mere strategiskeStar Fox Guard, som begge udkommer 22. april. Vil man gerne have begge titler, lanceres de desuden sammen og med en fin Steelbook Case som First Print Edition. Se mere nedenfor.

I Star Fox Guard gør du brug af tolv overvågningskameraer til at finde og eliminere fjender, der angriber Slippy Toads onkels mine. Spillet indeholder over 100 missioner, men du kan også skabe dine egne udfordringer, hvor du selv kan placere fjenden et sted, og disse udfordringer kan også uploades online. Dette spil lanceres som en download-kode.

Mario & Sonic at the Rio 2016 Olympic Games udkommer til Wii U den 24. juni. Sportsgrene som rugby og rytmisk gymnastik vil også være blandt de forskellige discipliner i spillet.

Tokyo Mirage Sessions #FE udkommer til Wii U den 24. juni. Bekæmp monstre i rå mængder og gør det som en popstjerne! Alt på samme tid, da en mægtig kraft fra en anden dimension har invaderet Tokyo og det er op til dig at stoppe den.

Paper Mario Color Splash kommer til Wii U i år. Præcis som titlen afslører er farver temaet for dette spil.

Splatoon og Super Mario Maker får nogle herlige opdateringer den 9. marts.

Nintendo 3DS
Disney Art Academy udkommer til Nintendo 3DS den 15. juli. Perfekt spil til dig, som vil lære at tegne Disney- og Pixar-figurer.

Rhythm Heaven Megamix lanceres til Nintendo 3DS i år. Her findes over 100 rytmebaserede spil!

Monster Hunter Generations kommer til Nintendo 3DS til sommer. Spillet ser utroligt flot ud! Denne gang kan du desuden spille som en Felyne. Har du spildata fra Monster Hunter 4 Ultimatepå dit Nintendo 3DS-system, så låser du også op for en fin bonus i Monster Hunter Generations. Se trailer her: https://t.co/2ikgn3IeXi

Kirby Planet Robobot udkommer til Nintendo 3DS den. 10 juni. Højteknologiske fjender har invaderet Dream Land, men heldigvis kan Kirby bruge deres egen teknologi imod dem! Fire spillere kan spille sammen og der kommer desuden en kollektion amiibo til netop dette spil. Men du kan også bruge alle andre amiibo, der er udgivet.

Kirby, Meta Knight, King Dedede og Waddle Dee kommer således som amiibo i deres egen serie den 10. juni.

Fire Emblem Fates-spillene lanceres til Nintendo 3DS den 20. maj. Samme dag udkommer ogsåFire Emblem Fates Special Edition og en Fire Emblem Fates New Nintendo 3DS XL. Se mere her:https://t.co/MMyslVisGs

Dragon Quest VII udkommer i løbet af 2016. Denne klassiker er blevet lavet om fra grunden af og blevet flot opdateret til Nintendo 3DS.

Metroid Prime: Federation Force kommer til sommer som en first-person-shooter, som du kan spille sammen med venner. Missionerne i spillet giver også den spændende story om kampen mellem den galaktiske føderations elitestyrker og rumpiraterne. Ny trailer findes her:https://t.co/gnPz9NTgWs

Demospil til den japanske bestseller Yo-Kai Watch og til Hyrule Warriors Legends  kan nu downloades til Nintendo 3DS-systemer fra Nintendo eShop!