2 sæson af den længe ventede serie Outlander kommer tilbage eksklusivt på Viaplay d. 10 april. Fans verden over har ventet på efterfølgeren af denne succesfulde serie, som er baseret på bogen af samme navn af Diana Gabaldon.
Outlander er historien om Claire Randall, som på sin bryllupsrejse er blevet transporteret tilbage til 1743, i et Skotland, som er plaget af krig. Claire befinder sig ikke bare i en anden tidsalder, men i en tilværelse fyldt med intriger og farer.
Og da omstændighederne tvinger hende til at gifte sig med en af de lovløse højlændere, er hendes følelser pludselig splittede mellem to forskellige mænd fra to forskellige tidsaldre.
I sæson 2 flygter Jamie og Claire til Paris på en mission om at ændre fremtiden. De nye episoder foregår altså i 1700-tallets Frankrig i stedet for Skotland. Der er 13 episoder i alt.













