P.T. som er kendt som Playable Teaser til Silent Hills, bliver desværre pillet ned fra Playstation Store i overmorgen.

Konami har bekræftet at de fjerner P.T. fra Playstation store i overmorgen, så hvis du skal prøve den meget omtalte demo af Silent Hills, så skynd dig ind på Playstation Store og download den inden den er væk.

Der har været meget tale rundt omkring, om dette så betyder at vi ikke ser Silent Hills udgives, da der i den seneste tid har været lidt uroligheder hos Konami, blandt andet med at Hideo Kojima forlader Konami efter Metal Gear Solid 5 er færdigt.

Men da der ikke er lavet nogen officiel udmelding fra Konami af, andet end vi har fået bekræftet at P.T. bliver fjernet den 29. April, så er det bedste træk at vente, til Konami kommer med en officiel udmelding på dette.