Nintendo er kendt for at elske børne- og familievenlige spil – det er også derfor vi alle elsker firmaet som har været med fra starten på TV-spil fronten. De har også en række franchises som ikke kan fås til andre formater end deres egne, men de ved også at de ikke kan leve på disse for evigt – heldigvis.

Derfor er Nintendo i samarbejde med Mobot Studios i gang med at klargøre Paper Monsters Recut til at blive lanceret til Wii U. Dette spil er endnu en sukkersød platformer til en Nintendo platform, og handler – som navnet antyder – om monstre der er lavet af papir. Beskrivelsen i pressemeddelelsen nævner at spillet er komplet pudset op og genskabt til Wii U med nye baner, ny grafik, ny lyssætning og nye våben med mere.

Paper Monsters er allerede tilgængelig flere steder (se forneden) hvis du vil have en forsmag på hvad Recut versionen byder på. Spillett er annonceret til at komme til Wii U denne vinter.