Langt de fleste gamere kender udmærket Io Interactive og deres succes Hitman. Der er også andre store danske succeser som Pixeline. Den kloge pige med de lyse fletninger har i snart 20 år lært danske børn at læse og regne på computeren, og nu har Pixeline for alvor taget springet ud på nettet.

App’en Pixeline Stjernehotellet har netop rundet 1,2 millioner downloads på iTunes og Google Play, og det er ikke kun danske børn, der har fået øjnene op for Pixelines farvestrålende og lærerige univers. Dermed er Pixeline ved at overhale Hitman som den største danske digitale succes.

I Norge er Stjernehotellet en af de mest downloadede apps, selvom Pixeline selv er skiftet ud med kaninen Josefine. Pixeline universet er i dag ude i syv lande og flere kommer hele tiden til.

”Pixelines grundlæggende værdier om leg og læring er universel og tiltrækker børn og deres forældre langt ud over Danmarks grænser”, fortæller Stefan Krogh-Hansen, der er marketingchef i Egmont Publishing, som står bag Pixeline.

Pixeline, der udkom for første gang til pc i 1994, er et læringsbaseret univers for børn i alderen 7-11. Siden er der udgivet over 50 digitale spil (24 Skolehjælp PC titler, 8 Nintendo DS titler, 15 Eventyr PC titler, 6 apps) traditionelle brætspil er kommet til ligesom Pixeline har fået lillesøsteren Silke, der henvender sig til yngre børn.

Du finder Stjenehotellet via disse link:

store-play store-ios