Plantronics udvider BackBeat-familien med den nye BackBeat GO 600-serie. De nye hovedtelefoner er udstyret med to EQ-tilstande, høj komfort og håndfri bekvemmelighed, der gør dem til den perfekte følgesvend for musikelskeren.

Plantronics, der er pioner inden for lyd og wearable-teknologi, har netop lanceret den nye Plantronics BackBeat GO 600-serie – trådløse over-ear hovedtelefoner til en konkurrencedygtig pris, der er spækket med unikke funktioner til dem, der prioriterer musikken højt.

For at sikre at musikelskere får den lydoplevelse, de ønsker, er BackBeat GO 600 udstyret med to equalizer-indstillinger – ’Bass Boost’ og ’Balanced’. ‘Balanced’ EQ-indstillingen er Plantronics’ signaturlyd, der er kalibreret til at gengive den mest præcise, oprindelige lyd på tværs af alle musikgenre. Lyttere kan skifte mellem de to indstillinger ved et enkelt tryk på en knap – en funktion, der normalt ikke findes på hovedtelefoner i denne prisklasse. Derudover er BackBeat GO 600 designet i et slankt og let over-ear-design med bløde ørepuder i memory-skum – den ideelle balance mellem komfort og isolering med det resultat, at de leverer dyb, rig lyd med minimale forstyrrelser.

“Vores kerneekspertise inden for hovedtelefoner, trådløse løsninger og førsteklasses brugeroplevelser gør Plantronics særligt kvalificeret til at give musikelskere den bedst mulige fordybende lydoplevelse til en overkommelig pris,” siger Anders Blak Pedersen, Corporate Manager for Plantronics i Norden. “Den høje kvalitet i samtlige af Plantronics’ produkter gør os i stand til at levere overlegen lyd, der er på samme høje niveau, som man finder i vores dyreste produkter.”

BackBeat GO 600-serien byder desuden på følgende fordele:

  • Genopladeligt batteri, der giver op til 18 timers trådløs lyttetid på en enkelt opladning
  • Rækkevidde på op til 10 meter til Bluetooth-kompatible smartphones og tablets
  • Sammenfoldelige ørekopper for let opbevaring og transport, og som giver øget komfort, når høretelefonerne bæres om halsen
  • Bærepose, USB-kabel til opladning samt lydkabel, der giver mulighed for at lytte til musik i tilfælde af, at batteriet er løbet tør
  • En bredbåndsaktiveret mikrofon, der sikrer klar lyd, når der besvares opkald, eller når Siri, Google Now og Cortana tilgås via stemmekommandoer.


Pris og tilgængelighed

BackBeat GO 600-serien er allerede tilgængelig hos udvalgte Plantronics’ forhandlere til en vejledende pris på 749 kroner. Hovedtelefonerne fås i fire farver: sort, kaki, mørkeblå og grå.


Om Plantronics

Plantronics er en af verdens førende leverandører inden for lydprodukter til erhvervslivet og private forbrugere. Fra Unified Communications-løsninger til Bluetooth-headsets leverer Plantronics uovertrufne lydoplevelser og kvalitet, der afspejler virksomhedens 50 år med innovation og kundeengagement. Plantronics-produkter bruges af alle virksomheder i Fortune top-100 og er det foretrukne headset inden for flyvekontrol, alarm-911 og New York Stock Exchange. For mere information, besøg venligst www.plantronics.com.