Sony har erfaring med Virtual Reality briller som dem vist ovenfor der kaldes HMZ-T2. I følge Eurogamer var det planen at Sony på Gamescom ville præsentere Virtual Reality briller til PlayStation 4. Det blev i sidste øjeblik ikke til noget. I stedet forventes det at annonceringen kommer i 2014. Det er sandsynligt den første titel der får Virtual Reality bliver Driveclub, der udvikles af Evolution Studios. Evolution har arbejdet med 3D siden 2008 i konsortiet Worldwide Studios Stereoscopic 3D. Sony forsøgte sig med Virtual Reality tilbage i 2011 på PlayStaion 3, som dog aldrig blev en succes.

Hvis du har fulgt Oculus Rift, så er det et produkt der kommer tættest på en kommerciel anvendelse. Selv med en pris på omkring 2.000 kr. så er Oculus stadig blot forløberen for senere teknologi. Jeg prøvede det kort på Gamescom og det er meget sjovt selvom det ikke er en produkt der er salgsklart. Det kunne hjælpe det lille start-up at Sony kommer aktivt ind med et produkt.

Virtual Reality er som sådan ikke en kæmpe teknisk udfordring. Det der er svært er at få det ned i en pris som er realistisk og få det lavet så det ikke kræver en højere teknisk uddannelse af få det til at fungerer.

Hvis Eurogamer’s spådom holder stik så bliver det endnu et forspring til PlayStation 4 over Xbox One. Du kan jo stille dig spørgsmålet. Fortrækker du at sidde og se Forza på et stort TV, eller vil du hellere med Virtual Reality sidde inden i bilen i Driveclub hvor du kan kigge rundt?