Der er funktioner i PlayStation 4 der er så hemmelige at kun ganske få brugere har opdaget dem. Du skal være lidt af en kender og have interesse for at gå i dybden med det elektronik du bringer inden for døren. I dag udkommer Dead Nation Apocalypse Edition og dermed få alle med en PlayStation 4 mulighed for at stifte bekendskab med det som er PlayStation 4’s hemmelige killer funktion.
Funktionen har være en del af PlayStation 4 siden udgivelsen i Danmark sidste år, selvom det kun er en håndfuld spil der udnytter den. Det er live streaming som accepterer feedback fra dem som kigger med på din live stream. Det må ikke forveksles med Twitch Plays Pokemon, hvor spillet alene kontrolleres af bruger feedback. Nej det er mere avanceret end det.
Det kaldes Interactive Broadcasting, eller Broadcast+, når du spiller Dead Nation: Apocalypse Edition. Det er udviklerens måde at give en form for kontrol til dem som kigger med på din broadcast (eller live stream). Når du spiller Dead Nation så er der situationer hvor dine seere kan vælge at gøre spillet enten lettere eller vanskeligere. Det kan f.eks. ske ved at give dig mere ammunition og mulighed for at du kan bevæge dig hurtigere eller få flere zombier til at spawne og begrænse din mulighed for at sprinte.
Hvis du har anskaffet Tomb Raider: Definitive Edition så understøtter dette spil også Interactive Broadcast. Under live stream kan dine seere vælge om Lara skal genoplives eller dø hvis du tager kritisk skade. Internettet er et grusomt sted, så du skal nok ikke forvente at blive genoplivet ofte.
Der er også spil som Dynasty Warriors 8 hvor seere kan give dig gaver så du kan klare en kamp og i Yakuza: Ishin afhænger din evne til at restituere dit helbred af hvor mange kommentarer du får. Begge titler er indtil videre kun udkommet i Japan.
Daylight der udkommer 8. april indeholder også Interactive Broadcast hvor specielle ord som kommentar til din live stream bliver hvisket i spillet. Det er måske ikke banebrydende men det er en yderst hemmelig funktion som kun ganske få udviklere kender til og endnu færre PlayStation 4 ejere.
Jeg kan forestille mig masser af anvendelse for denne funktion. Tænk hvis du kunne lave en rigtigt Commander mulighed i en shooter, så du havde mulighed for at belønne en spiller som gør det rigtig godt, eller have disciplinære muligheder for en spiller der ikke spiller sammen med de andre. Det kunne anvendes til at hjælpe en spiller med at løse opgaver og gåder, eller måske overvåge et mål hvis du er den sidste der er tilbage i Search & Rescue. Det kræver kun at udviklere bliver opmærksomme på de mange muligheder med Interactive Broadcasts.
Hvis du har en PlayStation 4 kan du med det samme deltage i løjerne. Find området med Interactive Broadcasts og deltag i andres spil. Live steam? Live stream er sidste års teknologi og mest kedelig. Det nye sort er Interactive Broadcast.