PlayStation åbner PS Plus i 5 dage, så alle PS4-gamere kan spille online

Sony Interactive Entertainment Europe (SIEE) annoncerer i dag en 5-dages multiplayer-begivenhed, der gør det muligt for alle gamere at spille fx FIFA 18, Call of Duty WWII og GT Sport online, inklusive dem uden et aktivt PlayStation Plus-medlemskab.

Begivenheden finder sted online fra den 15. november kl. 11.00 til den 20. november kl. 11.00. Der er ingen registreringsproces eller krav til kreditkortregistrering, og gamere kan spille online, så snart begivenheden starter.

Dette er en mulighed for spillere at få mere ud af deres yndlingsspil og opleve online multiplayer-delen på nogle af de nyeste udgivelser Call of Duty®: WWII (Activision), EA SPORTSTM FIFA 18 (EA Sports), Destiny 2 (Activision), Gran Turismo SportTM (SIE World Wide Studios) og meget mere.

PlayStation Plus multiplayer-begivenheden tilbyder gratis alle PS4-gamere at spille sammen med andre online. Ekstra fordele ved PlayStation Plus kræver et aktivt abonnement.

PlayStation Plus har mere end 26,4 millioner betalende medlemmer over hele verden,[i] og aktive medlemmer nyder eksklusive funktioner og fordele, herunder PS4 online multiplayer-spil, to gratis PS4-spil hver måned, eksklusive rabatter, 10 GB online lagerplads til gemte spil og bonusspil som PlayStation®VR-titlen Until Dawn: Rush of Blood og det sociale PlayLink-partyspil That’s You! [ii].

[i] Pr. udgangen af marts 2017

[ii] Tilgængeligheden af bonustitler kan variere efter region