Sony Interactive Entertainment annoncerer i dag, at spilabonnementstjenesten PlayStation Now bliver lanceret Danmark, som giver brugere adgang til flere end 600 PlayStation-spil. PlayStation Now giver brugerne mulighed for at streame PS4, PS3 eller PS2-spil på PS4 eller Windows PC. Derudover får brugerne mulighed for at downloade PS4 og PS2-spil, så de kan spilles offline i fuld skærmopløsning. Med et kæmpestort udvalg af de bedste titler, er der noget for alle spillere – lige fra blockbuster-hits og anmelderroste titler til familiespil og PlayStations egne eksklusive titler. Spillene tæller blandt andre PlayStations anmelderroste eksklusive titler Bloodborne, The Last of Us og God of War III Remastered, blockbuster-hits som Mortal Kombat X, For Honor, WWE 2K18 og oplevelser for hele familien med Lego Batman III: Beyond Gotham, Ratchet & Clank: All 4 One og Sonic Generations. PS Now har en vejl. udsalgspris på 109 kr. om måneden eller 749 kr. for et årligt abonnement. Det er også muligt at prøve tjenesten gratis i en 7-dages prøveperiode. Der tilføjes nye spil hver måned, så der er altid noget nyt at give sig i kast med. PS Now er tilgængelig i UK, Irland, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Luxembourg, Spanien, Italien, Portugal, Norge, Danmark, Finland og Sverige. |