Sony Interactive Entertainment Europe (SIEE) lancerer i dag en ny og forbedret videosektion på PlayStation 4, som giver spillere og deres familier mulighed for nemt at finde og streame det bedste videoindhold fra PlayStation Store og tredjepartstjenester.

Den nye tv- og videosektion på PS4 giver dig masser af fordele:

  • Kig ét sted – Find kendte eller nye film, tv-serier, live-begivenheder og brugergenereret indhold fra alle dine foretrukne PS4-videopartnere på ét sted uden at springe ind og ud af apps
  • Opdag populært indhold – Se hurtigt det bedste indhold fra udvalgte videotjenester med abonnement, køb/leje eller uden ekstra omkostninger
  • Få adgang til populære apps –  Få nemt adgang til PS Store “Mine videoer” og de mest populære tredjepartsvideotjenester, samt en komplet liste over tilgængelige video-apps

I Danmark huser tv- og videosektionen allerede Blockbuster, Dansk Film Skat, DR, HBO Nordic, Viaplay og Min Bio. Og flere tjenester vil løbende blive tilføjet, så PlayStation bliver det bedste sted at se video.

Den nye tv- og videosektion er foreløbigt tilgængelig i Australien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Norge, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tyskland og Østrig.