Der er nok mange 3DS fans der ude som kender, Free To Play spillet Pokémon Rumble World.

Nu er det annonceret, at spillet vil blive udgivet i en fysisk udgave til Nintendo 3DS, som der loves, at vi vil få den fulde oplevelse ud af.

I kan læse hele presse meddelelsen her:

3. december 2015 – Pokémon Rumble World udkommer nu også som fysisk eksemplar til Nintendo 3DS-familien og det bliver den 22. januar. Spillet udkom oprindeligt som en download-titel i april på Nintendo eShop. Den fysiske version byder på den fulde Pokémon Rumble World-oplevelse sammen med spilegenskaber særskilt for denne udgave. Dette eventyr i den vidunderlige verden af Toy Pokémon indeholder ikke muligheden for ekstra betalingsindhold.

I dette kongerige af legetøj bliver du som din Mii mødt af kongen, som udtrykker sin frustration over at have bare én Pokémon. Og han kender endda en magiker, som har hele ti! Kongen beder dig om at hjælpe ham med at samle flere Pokémon end denne irriterende magiker. Sammen med kongens egen Pikachu begiver du dig ud på en heroisk rejse med luftballon for at finde de vilde Toy Pokémon!

Du møder ikke alene Pokémon i Pokémon Rumble World, men også Mii-figurer fra spillere omkring dig via StreetPass. Sammen kan Pokémon og Mii-figurer tage på eventyr, hvis du tilslutter denne funktion til internettet samt aktiverer StreetPass-funktionen. Mii-figurer fra nær og fjern vil således kunne besøge spillet og hjælpe hinanden i kommende kampe.

Den fysiske version af spillet har fået tilført ting som Poké Diamonds, Poké Diamond Digger og VIP Cards, mens delen med adgang til betalt indhold er fjernet. Poké Diamonds tilfører eventyret et sjovt element og hjælper dig på din mission om at opdage Pokémon for kongen. Efter du har gennemført spillets tutorial, kan du besøge shoppen og blive tildelt 3000 Poké Diamonds. Du kan også få fat på Poké Diamond Digger, som kan forsyne dig med 40 Poké Diamonds dagligt. Så snart du har anskaffet dig de 3000 Poké Diamonds og Poké Diamond Digger, vil VIP Card-funktionen dukke op. Der er to VIP Cards, Balloon og Timing Stop, der begge kan hjælpe dig til en mere snild rejse gennem kongeriget af Toy Pokémon, mens du indsamler Pokémon for kongen!

Pokémon Rumble World som fysisk eksemplar lander hos forhandlerne den 22. januar 2016.

Er det et spil i vil købe, eller kan i godt nøjes med den skrabede Free To Play version?