Der bliver ved med at komme spilnyheder ud fra The Game Awards 2015. Remedy Entertainment har i forbindelse med showet frigivet en såkaldt Cinematic Trailer til Quantum Break.
Quantum Break blev annonceret tilbage i 2013 og var ment som en af de helt store launch spil til Xbox One. Som bekendt blev spillet ikke klar til udgivelsen af konsollen og er efterfølgende blevet udskudt adskillige gange. Det er derfor rart at vide at spillet stadig er på vej, da det ser utrolig spændende ud og man kan bare håbe der ikke går alt for lang tid, så teknologien bag når at blive forældet.














