{jcomments on}AlphaProtocol_top

Action rpg’s lader til at være den helt store dille for tiden. Tidligere ville de fleste nok være blevet nervøse ved tanken om at blande 2 så forskellige genrer, men efter jade empire og fable i sin tid tog teten og mass effect 2 ramte helt plet, har vi nu bedre grund til i stedet at glæde os. Den 28. Maj er Sega klar med deres skud på stammen, i form af Alpha Protocol.

Spillet sætter dig i skoene på agent Michael Thorton hvis eneste kendte baggrund er at han er ny i en hemmelig organisation under staten, kaldet Alpha Protocol. Det er meningen du selv skal skrive resten af historien som handlingen skrider frem og her får du mulighed for at vælge mellem 5 klasser: Soldier, Covert Ops, Tech Specialist, Freelancer eller Rookie. De første er lige til, mens Freelancer lader dig selv tildele ability-points fra bunden og mixe og matche dine evner frit. Rookie starter dig helt uden point og bliver for dem der vil have lidt mere udfordring. RPG-elementerne ser ud til at være godt indarbejdet og byder på mange muligheder for at eksperimentere og prøve forskellige spillestile.

alpha_protocol_screenshot_12

“Feelingen” kan bedst beskrives som en hybrid mellem Mass Effect og Bourne universet. Michael vises i 3. person og kommer komplet med sigte og cover-funktioner alá Gears of War. Der hvor det bliver intessant er i interaktionen med de personer du møder gennem spillet.

Når du snakker med folk kan du indtage forskellige stances, afhængigt af hvordan du vil forholde dig til situationen. De kan brydes op i blid, aggressiv og professionel, men vil også have klasse-specifikke muligheder. Dine valg vil spille en rolle i forhold til handlingen og de personer du møder på din vej. Den har vi jo hørt 100 gange før, men det lader faktisk til at kunne gå hen og og blive ganske interessant denne gang. Rækkefølgen du vælger at spille dine missioner i vil nemlig også have en effekt på historien frem over, og du risikerer at (fra)valget af én mission, ændrer på reglerne i den næste. Hvis din overordnede mission er at finde en skurk og du har muligheden for, enten at snige dig ind på en lufthavn og plante hemmeligt lytteudstyr, undersøge et våbenlager eller finde ekstra intel på ham, hvad gør du så først? Undervejs finder du både låse der skal dirkes, computere der skal hackes og sikkerhedssytemer der skal omgåes med forskellige små mini-games, som alle passer rigtig godt ind i sammenhængen.

AlphaProtocol001

Grafisk er spillet brugbart men ikke ligefrem en perle, og Unreal Engine’s svagheder er efterhånden begyndt at skinne lidt igennem. Til gengæld er jeg, indtil videre, positivt overrasket over lyden på især voice-acting og våben, og det er i særdeleshed med til at skabe stemning. Det virker stadig en smule flydende at sigte med sit våben og jeg kan godt være nervøs for, at den del aldrig bliver vanvittigt underholdende.

Det bliver spændende at se om Alpha protocal finder sin plads mellem alle de store actiontitler sommeren byder på. Ikke desto mindre er det værd at holde øje med, når spillet udkommer d. 28. Maj. Om ikke andet fordi Sega lader til at ville noget med dette franchise. GamersLounge.dk bringer selvfølgelig en anmeldelse når tiden nærmer sig.
Jeg glæder mig til:
– At se hvor dybt og bredt handlingen forgrener sig i forhold til ens valg.
– At opleve universet og personerne i det.

Jeg håber:
– At skydedelen viser nogle lidt bedre sider.
– At missionerne ikke bliver ensformige.