gow3-beta

Gears of Wars 3 betaen har været i gang siden mandag d. 18. april hvor du har kunnet hente den hvis du har Bulletstorm i enten Epic eller Limited udgaverne. Vi har samlet den første uges indtryk.

Denne uge har det alene været muligt at spille Team Deathmatch på de tre baner Checkout, Thrashball og Trenches. Senere i beta perioden, som indtil videre løber til 15. maj, åbnes der også op for spiltyperne King of the Hill (magen til Annex) og Capture the Leader. Jeg starter et helt andet sted, nemlig med de nye våben.

Igennem den seneste uge har jeg stiftet bekendtskab med et oversavet jagtgevær, Digger Launcher og min nye favorit Retro Lancer. Retro Lancer minder om den almindelige Lancer som vi kender fra de forrige versioner af GoW. Forskellene er, at den er kraftigere, med en noget mindre magasin kapacitet og så har den en bajonet i stedet for kædesaven. Holder du B knappen nede starter du et Rodie Run som giver dig mulighed for at spidde din modstander på bajonetten. Vældigt underholdende, selvom du er et let offer når du løber. Når du først lærer at benytte Retro Lancer så  down’er den fjender hurtigere end den almindelige Lancer.  Det er dog slet ikke noget set i forhold til Sawed-Off Shotgun. Her taler vi om et våben som overgår alt hvad jeg tidligere har set. I hvert fald på klods hold. Den tager evigheder at genlade, så det gælder om at få første skud til at ramme. Retro Lancer og Sawed-Off Shotgun kan vælges som standard våben, mens Digger Launcher er et special våben som kan samles op på forskellige baner. Det affyrer et eksplosiv projektil som graver under jorden som en muldvarp. Du kan tænke på den som en målsøgende underjordisk granat. Meget effektiv mod fjender som er i dækning.

http://www.youtube.com/watch?v=Frr7KQ7jMz8
Action, action og mere action

Der er også en ny granat kaldet Incendiary som er en form for brandbombe eller molotovcocktail. Den virker udmærket, selvom effekten svarer meget til Ink granaten. Jeg har svært ved at se at der er andet end kosmetisk forskel på de to. Jeg har også prøvet OneShot som er en meget kraftig snigskytteriffel. Den har 3 skud og får modstanderen til at fordampe når du rammer. Det tager forholdsvis lang tid at sigte, samtidig med at en lysstråle advarer modstanderen. Det betaler sig at have en anden til at passe på sig mens du sigter. Effekten når du rammer er formidabel, selvom det ikke er den måde du får flest kills.

Som forventet, fristes jeg til at sige, er der selvfølgelig problemer med balancen mellem de forskellige våben. Det almindelig haglgevær, Gnasher, virker alt for kraftig over lange afstande. Sawed-Off Shotgun kombineret med at du kan spring over en forhindring og samtidig slå en modstander, så de ikke kan skyde eller bevæge sig, ødelægger grundtanken med dækning. Diskussionen går allerede på at Sawed-Off Shotgun er for noobs. Min holdning er, at udviklerne skal sikre en balance mellem de forskellige elementer i spillet. Indtil da er en vindende kombination Retro Lancer med Sawed-Off Shotgun.

gow3-thrashball
Det her er så Thrashball, eller var det Checkout?

I alt fire baner bliver tilgængelige gennem denne beta. Det er Thrashball, Checkout, Trenches, og Old Town. Det skulle egentlig kun være muligt at spille Trashball og Checkout indtil d. 25 april. Alligevel har jeg også kunnet spille Trenches. Har du forudbestilt bliver det Team Deathmatch på disse tre baner du får mulighed for at prøve.

gow3-checkout
Hmm, jeg synes lige jeg har indsat dette billede??!!

Banerne Thrashball, som minder om en overdækket amerikansk foldboldbane, og Checkout, som er et indendørs indkøbscenter, er meget kompakte symmetriske baner. Ja, faktisk vil jeg sige at de to baner er fuldstændig ens, hvis ikke det var for de to forskellige miljøer. Kig på dem og se at spawn og opbygning minder fuldstændig om hinanden. Selv placering af våben på banen er stor set den samme. Det giver selvfølgelig den fordel at du ikke behøver at kende så mange baner, selvom det ikke giver meget afveksling. Når man sætter praktikanterne til at kopiere baner trækker det ned i min vurdering. Begge baner lider også under problemer med spawn og spawn camping. Hvis du har et rimeligt sammenspillet hold er det let at spawn campe så modstanderen ikke får en chance for at komme ud af deres spawn område. Hvis du er alene så sniger du dig ind i deres spawn og dræber dem med et af haglgeværende når de spawner. Den rigtigt sjove variant er, at plante forskelige typer af granater i udgangen af Thrashball spawns så der skal løbes spidsrod. Nå ja det er selvfølgelig kun sjovt når det er dig som gør det. Det er kun en beta og denne bane (de er jo ens) kræver noget mere arbejde før de er klar til udgivelse i september.

gow3-trench
Trenches er meget større end den ser ud.

Trenches er helt klar den bedste bane. Igen har Epic valgt at lave den 100% symetrisk omkring de to spawns. Det letter selvfølgelig arbejdet med at afprøve om banen er velfungerende, selvom det så giver en noget mere kedelig spiloplevelsen. Det bliver som skak hvor der er en to-tre forskellige åbninger hvorefter skytte krigen går i gang. Kan du som hold komme til at kontroller de to områder med de tunge våben er runden jeres. Samlet set er banen så tilstrækkelig varieret, med store muligheder for at komme bag fjenden, at det næsten altid giver nogle fornøjelige kampe. Last stand platformene tæt ved hvert spawn  kan være udslagsgivende i en kamp med to lige stærke hold. Det er det niveau af bane design jeg forventer af en eksklusiv titel!

Der er som sædvanlig et par underholdende elementer som gør det hele mere spændende. På Trenches kommer den indimellem en sandstorm, scoretavlen kan falde ned på Thrashball og i Checkout kan du udløse brandalarmen. Det ville have været et fint træk hvis det samtidig have udløst sprinklere. Lyden i sig selv gøre ikke rigtigt noget for banen.

gow3-ribbon
Hvis du er samler er din lykke gjort med GoW3.

Der er selvfølgelig et karrieresystem som skal få dig til at spille alt din vågne tid. Denne gang har Epic fulgt i Halo/Battlefield fodsporet og lavet et system hvor du optjener medaljer og ordensbånd for forskellige handlinger. Du kan få en FIFO (first in first out) orden for at være den første til at blive dræbt, for active reload , fleste kills i runden og så videre. Samtidig optjener du til medaljer ved at spille et antal spil, genoplive dine medspillere og meget andet. Medaljerne findes i forskellige niveauer og afspejler dermed summe af din indsats mens ordnerne udløses for enkelt handlinger. Du kan også vise din medalje som et slags motto i lobbyen. Endelig har hvert våben sin egen statistik som benyttes til at låse op for nye skins og de forskellige signatur executions. Som i Halo har de spilelementer du låser op for alene kosmetisk betydning. Det er min foretrukne måde en shooter skal fungerer på. Jeg kan ikke se det kloge i at give spillere som har brugt lang tid, bedre våben.

gow3-multi1
Våben og figur opsætning.

Betaen kan låse op for en guld Retro Lancer og Thrashball Cole i den endelige verison af GoW3 som kommer i efteråret. Jeg tror at hovedparten af dem som spiller har sat sig som mål, at få disse to ting med over. Det er tydeligt at denne type af belønning virker. Jeg håber Epic tænker sig rigtigt godt om når der laves achievements og belønninger for multiplayer, så det denne gang kommer til at motivere til at spille sammen.

Når der er ingen vej uden om. Det er en multilplayer beta og hvordan virker det de så? Der er talt meget om dedikerede servere og netkoden i både GoW1 og GoW2 har været alt andet end velfungerende. Hvad kan jeg sige? Jeg er ikke sur – jeg er skuffet. Det virker som om at Epic igen starter fuldstændig fra bunden – og den er dyb – med de samme problemer på matchmaking og lag som vi har kæmpet med gennem begge tidligere versioner. På mig ser det ud som om at Epic ikke bærer rettelser over fra én version til den næste.

http://www.youtube.com/watch?v=-rZmfv5TpsU
Vi er de vilde kaniner med meget lange ører. GoW3 Beta med Påske tema!

Jeg har spillet på forskellige tidspunkter i løbet af dagen, hvor der har været forskellig antal spiller online, dog aldrig under 1700 i min region eller mindre end 12000 på verdensplan. Lad os tage det i små trin. Der er én spiltype, der kan være 10 spillere, dermed skulle der være mindst 100 spil i min region og 1000 spil i gang i verden. Alligevel tager det let 10-15 minutter før jeg er inde i en kamp og hvis den så lagger, ja så bliver den ved med det. Jeg har en enkelt aften opgivet at spille fordi jeg ikke havde tålmodighed til at vente. Hen over ugen er antallet af spillere online også faldet så det gruppen af hardcore GoW fans som er tilbage. Set i forhold til f.eks. Halo Reach beta som trak titusindvis af spiller så er denne første uge med GoW3 beta en noget forkølet omgang.

gow3-match
Jeg har også det sorte bælte i at vente!

Rygterne går på, at Epic justerer på de dedikerede servere så de er klar når alle dem som har forudbestilt GoW3 kommer online. Selvom matchmaking oplevelsen er lagt fra det som jeg forventer i en titel som denne, så skal jeg da spille mere. Jeg skal da lige have låst op for Thrashball Cole, flamme skins til Hammerburst, Lancer, Sawed-Off Shotgun og Gnasher. Om jeg når at spille 90 kampe og derefter slå 100 ihjel med Retro Lancer for at få den med guld skin er tvivlsomt. Vi får at se. Det er åbenbart stadig billigere at markedsføre sig til succes end det er at levere den lovede kvalitet. Belønninger virker i hvert fald på mig.