Might & Magic Heroes VI er et tur baseret rolle- og strategi-spil fra Ubisoft udgivet i 2011. Nu er der så godt nyt til alle fans af M&M for 2. maj udkommer udvidelsen Shades of Darkness, som giver yderligere 20 timer underholdning og flere andre nyheder.

MMH6_SOD_Screenshot (7)Vi har fået lov at spille en tidlig udgave af koden med banerne ”Elven Woods” som er en kampagne der foregår under jorden hvor du møder den nye Dungeon fraktion der ledes af Dark Elf’s. Den anden bane er ”The Dark Realm” som er en necromancer kampagne bane, der er klædt i sne. Begge baner er faktisk en del af multiplayer banerne hvor Ubisoft har placeret nogle byer så vi i previewet har mulighed for at få eller uddele tæsk til den kunstige intelligens (AI).

MMH6_SOD_Screenshot (4)Det er et preview og skærmbilleder du ser, er leveret af Ubisoft da vi ikke kan vise skærmbilleder fra dette build. Jeg vil dog sige at grafikken er flot, detaljeret og sætter stemningen. Jeg synes specielt godt om Beholders. Den store nyhed er selvfølgelig tilføjelsen af Dark Elf’s. De har specielle evner til at være skjult og til at angribe uopmærksomme fjender. Det de mangler i evne til at absorbere skade kompenserer de for med deres evne til at skjule sig. Det understøttes af Shoud of Malassa, som giver mulighed for at skjule dig blandt fjenderne samtidig med at du øger den skade dine angreb giver.

MMH6_SOD_Screenshot (2)Dette preview gav ikke mulighed for at gemme og derfor spillede jeg noget mere defensivt end jeg ellers plejer i denne type spil. Specielt når jeg mødte modstand i form af helte blev jeg mere forsigtig. Det er specielt i denne situation at Shoud of Malassa skal benyttes, så du kan nedkæmpe en nøglefigur som tipper kampen til din fordel, så du står tilbage som sejrherre. Det en konstant udfordring at optimerer dine angreb så du ikke tager alt for store tab. Jeg nåede aldrig rigtigt at få taget på belejringer hvor jeg, primært på grund af manglende tålmodighed, havde alt for store tab til at kunne vinde.

Nye spillere skal være opmærksomme på, at selvom Dungeon fraktionen er en glimrende tilføjelse til Might & Magic universet, så starter de med at være mere sårbare fordi deres evne til at absorberer skade ikke er så høj. Det kan være jeg er paranoid men på mig virkede det som om at AI blev ved med at gå efter mine langtrækkende enheder. Det være noget der bliver justeret inden udgivelse eller et bevist valg fordi de senere får mere slagkraft.

Der er masser af nye skabninger, bygninger og flere nye artefakter så der er masser underholdning uanset om du er erfaren eller helt ny til universet. Baseret på preview udgaven af denne standalone udvidelsen, så leverer Might & Magic Heroes VI: Shades of Darkness en flot tilføjelsen til universet.

MMH6_SOD_Screenshot (8) MMH6_SOD_Screenshot (5)