På den sidste generation af konsoller var Pro Evolution Soccer ikke vinderen blandt fodboldspil, og det så fra mit synspunkt ud til, at det ikke havde mange år igen, før man fra Konamis side ville dreje nøglen om og opgive. De kunne ikke blive ved med at tabe kampen om fodbold-gamernes kærlighed. Derfor har jeg ventet spændt på deres første udgivelse til next-gen. Kan de vinde spillerne tilbage? Kan de lave et comeback? Kan PES igen blive verdens bedste fodboldspil?

PES1Det er i hvert fald godt på vej, og blandt fodbold-gamerne bliver der i øjeblikket diskuteret, hvilket spil, der er det bedste fodboldspil. Desværre for Pro Evolution Soccer, så har det færre fans, og hvis man laver noget så enkelt som en afstemning, så vil det uden tvivl tabe. Det er til gengæld noget, der kan ændre sig, og med PES 2015 er Konami gået i offensiven, og de vil uden tvivl vinde nogle af de hjerter tilbage, som de ellers har mistet de sidste mange år.

Grunden til det, er gameplay. Tempoet, afleveringerne og den taktiske del er virkelig realistisk, og når man sidder med controlleren i hånden, så føles det også som fodbold. Man kan ikke bare smide bolden rundt med førstegangsafleveringer hele vejen op gennem banen, og man kan ikke uddrible ens modstander ved at trykke på en knap. Derimod skal man med kløgt og god bold udspille sin modstander.

For en gut som mig, der er vild med fodbold, er det fantastisk endelig at have et rigtigt fodboldspil, for jeg synes virkelig, at de sidste års fodboldspil har været lidt småkedelige. Pro Evolution Soccer 2015 er nemlig et rigtig fodbold-simulationsspil, og selvom der mangler nogle hold, andre har forkerte navne, og spillernes ansigter ikke ligner 100%, så er det langt mere tilfredsstillende at spille et fodboldspil, hvor det rent faktisk ligner og føles som fodbold.pes2

I PES har du masser af muligheder for at få stillet fodboldsulten. Du kan starte en karriere som spiller eller manager, du kan spille online, du kan spille både Champions League og Europa League og meget mere. Der er faktisk alle de ting, man som spiller forventer. Der hvor spillet til gengæld mangler lidt, er på holdspilsfronten. Muligheden for at spille sammen med venner online er der, men det er desværre ikke så brugervenligt, og derfor gider jeg faktisk ikke at bruge min tid på det. Det er halvsvært at sætte en kamp op, og det ser ikke ud til, at jeg er den eneste der har problemer med det. Folk hopper nemlig  hele tiden ind og ud af de enkelte rum – højst sandsynligt fordi de ikke ved, hvad de skal gøre.

Det ret ærgerligt, for et fodboldspil skal man kunne samles om, og selvom det kan lade sig gøre, så er det bare at for besværligt. Heldigvis er det dog ikke noget problem, hvis du får en kammerat på besøg, og i vil spille et par kampe mod hinanden. Det kan man. Men det havde været lækkert, hvis man nemt kunne spille 11 mod 11 online. Jeg er spændt på, om der overhovedet er nogen, der får det til at lykkedes i PES 2015.

pes3Pro Evolution Soccer indeholder til gengæld også en ny og spændende gamemode, som modsat holdspilsdelen fungerer rigtig godt. Den nye gamemode hedder My Club, og det handler om, at du skal bygge dit eget hold op fra bunden ved at tjene penge og hyre bedre spillere. Du kan selv vælge om du vil spille offline eller online, og hvordan du vil bygge dit hold op, er helt op til dig. Man skal nemlig ikke nødvendigvis gå op i om spillerne er fra samme land eller liga. Det hjælper at gøre det, men hvis du lader 2 spillere, som ikke er fra samme land/liga spille sammen, så bliver de bedre og bedre kamp for kamp. Lidt ligesom i virkeligheden.

Jeg er virkelig blevet overrasket over Pro Evolution Soccer 2015. Det er noget af et comeback, som Konami er igang med, og jeg er allerede nu utrolig spændt på, hvad der kommer til at ske næste år. Alt kan ske nu. PES 2015 er blevet mit yndlings fodboldspil, og jeg nyder hvert eneste minut af en kamp. Ja, også når jeg taber. Holdspil måtte godt være lidt mere brugervenligt, men det betyder ikke så meget for mig. Jeg synes, at det her er rigtig fodboldsimulation, og derfor er det også det fodboldspil, som jeg anbefaler.

 

Overblik
Vurdering
Forrige indlægDriveclub får foto mode
Næste indlægDanske Skater Dash går mod trenden og er helt gratis
Jeg er skribent her på Gamerslounge. Min interesse for spil er meget bred. Om jeg spiller et sportsspil, en shooter eller et partygame betyder ikke så meget for mig - så længe at gameplay er godt, er jeg underholdt. Jeg er en playstation-fanboy, og derfor drejer mine skriverier sig mest om eksklusive titler til Playstation og multiplatform-spil. Hvis du selv ejer en Playstation, er du velkommen til at adde mig: pedigreepal