pure pool 02Lyset dæmpes og spændingen stiger. Dette er pottet for at vinde turneringen. Det skal stødes præcist så ikke ryste på hånden. Køen får kontakt med ballen som ruller af sted. Yes det lykkedes og sejren er min. Velkommen til Pure Pool som er det første af sin art på PlayStation 4. Som du kan se er det grafisk set et smukt spil. Det er Voo Foo Studios der er udvikleren og de har erfaring med genren fra Hustle Kings. Har du spillet f.eks. deres skak eller backgammon spil så kan du også genkende den høje grafiske kvalitet hvor der også er kælet for den dynamiske baggrund for at skabe stemning.

pure pool 01Jeg har aldrig været god til pool mest fordi det som alt andet har krævet træning for blot at spille nogenlunde tilfredsstillende. Heldigvis så giver spil som Pure Pool mulighed for at have den samme fornemmelse med en væsentlig mindre indsats. Ja det er så indtil du begynder at spille pro eller master. Så længe du holder dig til de lavere niveauer så kan du nyde godt af den feedback som spillet visualiserer foran dig. Du får vist hvor din bal rammer og hvordan den påvirker de andre. Samtidig er det ikke så let at du let rammer lommerne hver eneste gang. Kun hvis du er tæt nok på kan du tydeligt se hvor dit stød ender.

pure pool 03Det er karriere som giver dig mulighed for at skabe et navn for dig selv. Gennem hvert spil i turneringen er der mulighed for at hente op til tre stjerner for forskellige former for aktiviteter. Der er også udfordringer som du kan vælge at tage eller lade ligge. Det er sådan set meget sjovt at skulle potte alle baller så hurtigt som muligt eller at potte så mange i træk som muligt. For mig går der hurtigt konkurrence i det så det gælder selvfølgelig om at få så mange point og alle stjernerne med fra hver eneste bane. Ellers er der ikke andet for at tage den én gang til.
Bliver ud træt af karrierer delen  så kan spille online, øve dig eller blot spille for sjov. Online anvender dine færdigheder for at finde spillere på samme niveau. Det er i mit tilfælde lykkes ganske godt. Den eneste anke jeg har ved multiplayer er at det ikke er helt så hurtigt om du oplever i offline spil.

pure pool 04Det er et spil som har droppet det dybt tekniske og i stedet fokuseret på at lave et spil som er underholdende. Der er ikke masser af målere og andet gejl, nej en enkelt velfungerende hud og et kontrol system som falder naturligt så du kan koncentrer dig om at spille. Jeg synes der mangler muligheder for at tilpasse hud men ellers så er det en pakke der til 65 kr og lidt billigere for PlayStation Plus abonnenter giver god værdi for pengene.

Pure Pool er samlet set en fornøjelse og det er dejligt at se en udvikler tage denne genre så seriøst. Lysreflekser i ballerne er lækkert og musik og baggrunde underbygger stemningen så det virker som om du spiller i en pool hal. Selvom det er let tilgængeligt så bliver du rigeligt udfordret på Pro. God fornøjelse med Pure Pool.