Razer er ude med deres nyeste skud på stammen, i deres gamer laptop serie. Vi har fået lov til at få et kig på deres “mindste” i serien. Nemlig deres 15″ base model. Lad jer ikke snyde af størrelsen på denne Laptop. Her er det ikke størrelsen der har en betydning. Men ydelsen der gør en forskel.

Vores testversion var en Basemodel med følgende specifikationer:

Model: Razer Blade 15 – Base Model

OS: Windows® 10 Home (64-bit)

Display: 15.6″ Full HD 144Hz, 100% sRGB, 4.9mm bezel, factory calibrated

Graphics: NVIDIA® GeForce RTX™ 2060 (6GB GDDR6 VRAM)

Storage: 512GB SSD (NVMe) + empty 2.5″ (SATA, 7mm max. thickness)

Memory: 16GB Dual-Channel (8GB x 2) DDR4 2667MHz

Keyboard: Single-zone RGB powered by Razer Chroma™

USB & Thunderbolt 3: USB 3.1 Gen 1 (USB-A) x3, Thunderbolt™ 3 (USB-C)

Wireless: Intel® Wireless-AC 9560 (802.11a/b/g/n/ac), Bluetooth® 5

Finish: Black with backlit green logo and green USB ports

Webcam: Built-in HD webcam (1MP / 720P)

Dimensions: 0.78″ x 9.25″ x 13.98″ / 19.9mm x 235mm x 355mm

Weight: 4.63 lbs / 2.10 kg

Razer er gået all-in med deres nyeste design af blade serien og vi kan ikke sige andet end vi er vilde med det. Hele chassiet på Blade 15, oser langt væk af kvalitet. Der er brugt nogle virkelig lækre materialer og så er vi vilde med den lidt minimalistiske stil med de runde kanter og det rå ydre. Når du tænder Blade 15, så tænder logo’et på låget også. En fed detalje som måske nok lidt er lånt fra Apple og deres MacBook’s. Vi vil næsten beskrive denne som en MacBook på stereoider.

Det eneste ting der er at sige er at hvis man er en smule smuds og fedt-fingre forskrækket. Så kan vi anbefale det skin, som man kan købe ved siden af. Der skal virkelig ikke meget til, før det virker som om, at man har spist en god portion ostepops, og ikke har vasket fingre inden brug af Blade 15. Pc’en er designmæssigt ellers virkelig gennemført.

Tastaturet er en fornøjelse at bruge. Det er i højeste kvalitet og tasterne har et lækkert feel og en rigtig fornuftig vandring. Hele tastaturet er fuldt oplyst, hvor man kan konfigurere det hele, ned til mindste detalje. Det eneste vi har som et lille øv her er, at de forskellige hot-key funktioner, desværre ikke bliver oplyst. Dette kan dog løses med at man kan giver de enkelte hot-key sin egen farve. Men lidt en skam når det er en meget brugt funktion når man gamer, at man ikke lige har tænkt på den detalje.

En enkelt lille detalje mere er at shift tasten på høje side er placeret en smule anderledes end hvordan et normalt layout ser ud. Det tog lige lidt at vænne sig til ved vores gaming sessioner. Om det er en generel tilvænnig skal vi ikke kunne sige. Men det var noget vi bed mærke i.

Ser man nøje efter på denne Blade 15 model, så kommer man bestemt ikke uden om den meget store track-pad som der nederst. Dette er for os en stor opgradering. Især hvis/når man bruger den som arbejds-pc eller bare i hverdagen. Når man gamer, så anbefaler vi at man bruger en ekstern mus. Hvilket stort set alle gamere gør. Vi anbefaler dog også at man deaktivere track-pad’en, da den godt kan blive en smule frustrerende. Man kommer tit til at strejfe den, hvilket godt kan give lidt frustrationer under gaming.

Selve støjniveauet på Blade 15 er ganske hæderligt. Ikke det bedste vi har oplevet, men heller ikke den værste. Det er svært at køle CPU og GPU ned i den størrelse som Blade 15 har, når alt er minimeret ned i dimensioner til det absolut minimum. Når det så er sagt, så vil vi sige at vi anbefaler ikke at man sætter Blade 15 i Gaming mode. Gør man det føler man nærmest at en stor drone står klar til at lette, lige ved siden af en. De cooling fans som sidder i lyder som om de er på seriøst overarbejde fra man starter sit spil til man slutter. Sidder man med headset på. Ja så gør det ikke den store forskel, da man jo ikke kan høre det alligevel. Men ydelse fra Normal mode til Gaming mode er nærmest ingenting. Men igen, så er det smag og behag.

Når vi taler om at køle elementerne ned. Ja så er vi også nødt til at nævne at Razer Blade 15 faktisk gør det ret godt. da vi målte temperaturerne på keyboardet, var der ingen problemer og heller ikke i lange gaming sessions. Vi skal dog nævne at pladen imellem skærmen og keboardet, anbefaler vi ikke at man placere fingrene på. Der målte vi som det højeste 49,1 grader under tunge belastninger.

Vi havde sat os for at teste Razer Blade 15 med 6 forskellige spil for at se diversiteten på Blade 15. Alle spil er testet på ultra settings og fps er det gennemsnitlige resultat.

  • PUBG – 113fps
  • Battlefield 5 – 92fps
  • The Witcher 3 – 83fps
  • Fortnite – 108fps
  • Call of Duty Modern Warfare Beta – 93fps
  • CS-GO – 198fps

Blade 15 klarer sig faktisk ganske godt i testen af de 6 spil vi havde udvalgt. Vi var ihvertfald ganske imponeret. Både CPU og GPU gør det ret godt og vi syntes faktisk at de har et godt sammenspil, de to enheder imellem.

Vi har dog et lille punkt vi mener, man er nødt til at overveje. Selvom der muligheder for at opgradere både ram, grafikkort og ikke mindst harddisk. Så syntes vi at når man betaler en på knap 19.000kr for en gaming laptop. Så er 512gb SSD alt for lidt. Som sagt så kan man opgradere. Men burde man det, når man giver så mange penge for en gamer-pc?

Vi kommer ikke uden om at lyden er vigtig for nogen der gamer. Der er to flotte højtalere placeret på hver side af Razer Blade 15. Det er en meget klar og flot lyd der kommer ud af de to højtalere. Stereolyden bliver gengivet rigtig godt og vi er faktisk ret godt tilfredse med stereolyden. Dog er de lidt mangelfulde i forhold til bass. Men man kan ikke forvente det hele.

Til sidst i denne ameldelse skal vi huske at nævne svendestykket fra Razer som er i Blade 15. Skærmpanelet er absolut fantastisk. Det er et af de bedste og flotteste paneler at spille på, som vi har spillet på i år. Panelet på 144hz og 1080P gør det mere end fremragende. Det er virkelig en kæmpe fornøjelse at både redigere video på, game på og se film på. Alt er lyst, sprødt og virkelig lækkert.

Her er noget som mange andre kunne tage ved lære af. Fordi for pokker hvor er det lækkert. Det er fra aller højeste hylde at de har fundet dette panel. Vi er ganske enkelt imponeret. Det har bragt et smil på vores læber fra vi tændte maskinen til at vi slukkede den.

Samlet vurdering:

Vi er ret enige om at Razer Blade 15 er en fremragende bærbar gamer pc. Især skærmen skiller fårene fra bukkene i forhold til konkurrenterne. Den nye 9gen CPU og GTX2060 GPU gør også sit arbejde rigtig rigtig godt. Dog er vi en smule uenige om at prisen er helt korrekt prissat.

De 19.000kr er en ret stor pose penge på en bærbar gamer pc af denne kaliber hvor skærmen og CPU bære en del af læsset. Men der er ingen tvivl om at kvaliteten fejler bestemt ingenting. Den vil på alle måder opfylde enhver gamers behov.