Ah ja, en gammel klassiker er på vej til din smartphone. Myst udkom i sin tid på Macintosh i 1993. Den har været ported over til andre platforme i årenes løb og nu har den så fundet vej til Android.

Spillet hedder nu realMyst og det er udviklet hos Noodlecake der laver mobil spil. Spillet vil have en række opgraderinger som “dynamic enviroments”, en guide bog og “bookmarks” til at gemme og loade ens spil. Er man ikke så meget til touch kontrol er der heldigvis mulighed for at tilslutte en gamepad til sin telefon.

realMyst er ude nu på Android og med en lidt heftig pris på 59,00 kr kan det godt virke skræmmende. Men når spillet er købt, er det dit og der er ingen yderligere mikrotransaktioner, som så mange smartphone spil benytter sig af.

Du kan læse mere og købe realMyst her: Google Play – realMyst