Hvis du er gået lidt kold i Returnal fra Housemarque, og måske har ladet spillet ligge, så er nu tiden til at komme tilbage. For spillet har netop modtaget en ny opdatering, som bringer både Photo Mode og en meget efterspurgt feature med sig.

Tidligere på året udkom Returnal, og selvom den fik megen ros, også fra os, så kunne spillet godt være lidt for svært for nogle. Derfor har udviklerne lyttet, og har i den nyeste opdatering som bringer Returnal op på 2.0, nu modtaget en ny feature der gør det hele, lidt mere håndterbart. Nu kan du nemlig “suspendere” spillet, uden at miste dine fremskridt og dermed starte forfra.

Sådan som Returnal er bygget op, er hvor du starter fra dit nedstyrtet rumskib og skal så kæmpe dig frem ad, bid for bid. Men hver gang du dør eller starter spillet op, starter du tilbage fra square one. Men sådan er det ikke mere! I det at du kan suspendere dit spil, så kan du både vende tilbage til der du kom fra også hvis du har slukket din konsol.

Denne feature er ikke at fortolke som et decideret “save game”, som du kender fra mere traditionelle spil. Suspendering af spillet, stopper den cyklus du befinder dig i, men der er dog visse restriktioner forbundet med den. Du kan ikke suspendere spillet under intense kampe, første-persons segmenter, boss battles eller mellemsekvenser.

Der medføler også en ny Photo Mode i 2.0 opdateringen. Nu kan du lege fotograf i Returnal’s flotte omgivelser. Hvis du har benyttet Photo Mode i andre spil, så ved du sikkert godt hvordan det virker. Der er filtre, ændring af lyskilder, fokus, kontrast og meget mere at lege med. Så nu er der rig mulighed for at tage nogle lækre screenshots!

Returnal blev populær på dens roguelike-action gameplay, som virkelig er veludført af Housemarque. Spillet blev også en af de mest downloadede titler i April 2020, til trods for at udgivelsen var sidst i den måned. Ret imponerende. Dette er sikkert også en af grundende til at Sony opkøbte den finske udvikler tilbage i Juni 2021, som nu gjorde at Housemaque er en del af PlayStation Studios familien.

Returnal er ude nu eksklusivt på PlayStation 5.