Der er ca. 30 titler ude til PlayStation VR hvor vi over den kommende tid anmelder et udvalg. Denne gang svæver vi rundt i REZ Infinite. Det er en genudgivelse fra 2001 hvor det blev udgivet til Sega Dreamcast for efterfølgende at blive porteret til PlayStation 2 og senere til Xbox 360. Nu er det så ude i en VR udgave til PSVR udviklet af Monstars og Resonair udgivet af Enhance.

rez-infinite-00

På papiret virker det som en helt traditionel on rail shooter og det virker lidt underligt at Sony har valgt at trække lige denne op af hatten. Ved nærmere eftersyn så er Tetsuya Mizuguchi’s audiovisuelle odyssey faktisk et åbenlyst valg. Det er nemlig et enestående simpelt spilkoncept der er perfekt eksekveret. Samtidig så repræsenterer det skaberens oprindelige idé med feedback kaldet “Synesthesia”, hvor du ser din avatars aura skifte farve og form samtidig med at lyden skifter. Det er i mangel af en bedre betegnelse et VR rytmespil.

rez-infinite-01

Den grafiske form vækker minder tilbage til The Lawnmover Man og andre sci-fi repræsentationer af VR og den formidles perfekt gennem PSVR. Du er i en geometrisk verden i stærke hypnotiske farver med et lydspor af elektronisk musik med karakteristiske digitale lydeffekter. Her svæver du dig gennem en verden hvor du sigter ved at kigge på det objekt du ønsker at manipulere. Det er ikke meget du skal bevæge dig og derfor er kvalme effekten også lav. Du kan også vælge at anvende Move selvom jeg for mit vedkommende har været komfortabel med PSVR og så den almindelige Dual Shock 4 til at navigere.

rez-infinite-02

Der er en forholdsvis kort historie som kan spilles igen og igen fordi det er en så fortryllende verden. Du kan være lidt udfordret af boss kampen i område 4 hvor du møder en kæmpe figur, bygget af mindre objekter, der løber rundt. Det bliver let febrilsk når du kigger rundt for at få sigte på boss’en.

I forhold til originalen så er denne udgave desuden med området Area X. Area X virker på mig som en demo af hvad hvordan et potentielt Rez 2 kunne se ud. Her bevæger du dig frit i et 3D rum og bestemmer din retning ved at kigge hvor du vil hen. Det er stadig bygget med geometriske figurer og og de karakteristiske trådmodeller. Area X blev i 2015 demonstreret med en heldragt  og som det bliver mere tilgængelig så må det være den ultimative måde at spille Rez Infinite Area X.

Savner du en undskyldning for at anskaffe PlayStation VR så kender jeg ikke en bedre årsag end Rez Infinite. Det er helt igennem en imponerende oplevelse som kun bliver bedre hvis du spiller med et sæt gode hovedtelefoner. Har du ikke PSVR så fortvivl ikke. Du kan spille det helt traditionelt og på den kommende PlayStation Pro kan du endda opleve det i 4K. Ønsker du den fulde oplevelse af Rez Infinite så skal du spille det med PlayStation VR.

Overblik
Vurdering
Forrige indlægThe Last Guardian er gået guld
Næste indlægHasbro Family Fun Pack Super Edition ude nu på PS4 & Xbox One
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.