Så er ROCCAT ude med en mus der er designet til at give et hurtigere og mere præcist tryk. Den har fået navnet KAIN efter den bibelske historie om Kain og Abel. Savner du en genopfriskning i dyrkningen af imaginære venner, så er Kain og Abel brødre og de første mennesker født uden for Paradis. De ofre begge til deres imaginære ven, kaldet Gud. Kains offer, som er korn mod Abels kød, bliver ikke godtaget af deres ven. Så bliver Kain tøsefornærmet og slår sin bror Abel ihjel. Det er så både det første dødsfald og det første drab i Bibelen. Så tilbage til virkeligheden. Hvad er det ROCCAT har fundet på?

Lagt de fleste mus har en stor øvre del hvor de to primære knapper er integreret. Det betyder at så længe du kan få delen til at bevæge sig kan tasten aktiveres. Sådan fungerer den ROCCAT Kone Pure som jeg aktuelt bruger. Det er ikke et dårligt system selvom det kan forbedres. Kain er lavet med to taster med løse knapper som du også har på et tastatur. Det betyder at tasten sidder lige under din fingerspids hvilket sammen med den fysiske opbygning giver en kort og præcis vandring. ROCCAT har målt sig frem til at du i gennemsnit er 16 millisekunder hurtige på tasterne med Kain, end med en mus med traditionel opbygning.

Systemet kalder ROCCAT for Titan Click. Det at flytte knappen så den sidder i en fast placering med en tasteflade som er hængslet giver også en mere ensartet oplevelse. Det betyder at den ikke på samme måde som en traditionel mus er følsom overfor hvor hårdt du holder fast om musen. Den samme forbedring er lavet på hjulet. Det gælder både når du ruller hjulet og når du trykker på det. Resten af indmaden er mere kendt stof.

KONE vs. KAIN. I det virkelige liv vil kone altid vinde 😉

Vi har den optiske Owl-Eye sensor med 16.000 dpi der som sædvanlig er overkill (Pro-Optic 8.500 DPI i 100 serien), men blevet en faktor når mange vælger mus. Den er med stofkabel, ARM Cortex processor og 512kb hukommelse til at gennem dine indstillinger. Når ja og så er der også stemningsbelysningen AIMO. Formen er blevet lidt højere og uden de fingerhylder som jeg har vænnet mig til fra KONE Pure. Det er altid meget individuelt hvad du finder er den bedste form. Jeg synes ikke at min hånd i samme grad hviler på musemåtten hvilket giver en bedre og hurtigere bevægelighed af musen. Igen det er en smagssag.

Husk at fjerne blå plast!

Selvom vores testeksemplar af Kain model 120 var en tidlig udgave så var den stadig med beskyttende blå plast på fødderne. Husk at fjerne det. Den findes også i en hvid udgave som er model 122. Hvis du i stedet for den glatte plast gerne vil have noget med en ru overflade så findes modellerne 100 og 102 i henholdsvis sort og hvid. Kain 120 modellerne koster 549 kr. vejl. udsalg og Kain 100 modellerne 399 kr. Nederst på siden finder du et billede af KAIN 102.

Det hele integreres som altid med ROCCAT Swarm. Selvom vi har set det hver eneste gang et ROCCAT produkt er gennem vridemaskinen så er det stadig lækkert at se hvor smidigt det virker. Jeg bruger det altid til farverne og så til at få styr på DPI. Til gaming er min opsætning 450 dpi og ca. det dobbelt når vi taler almindeligt kontor arbejde. Kain har faktisk en DPI omskifter på toppen så du hurtigt kan skifte indstilling. Husk vores pro-tip og sæt det som kaldes signalfrekvensen eller polling hastigheden ned til 500 hz. Ellers er det som at trække vinduer i Windows rundt i sirup. Det er en Windows udfordring og er generelt for alle mus.

Her kan du tydeligt se hvor KONE er en samlet plade i toppen med integrerede knapper hvor KAIN har knapperne selvstændige.

Kain leverer den kvalitet jeg forventer fra ROCCAT. Jeg er positivt overrasket over formen som ved første øjekast virker lidt svulstig. Den er meget komfortabelt. Jeg bilder mig selv ind at jeg ligefrem kan høre på klilkket at tasterne er bedre og har et mere præcist aktiveringspunkt end klassikerne. Som gaming mus er DPI omskifteren overflødig da jeg sjældent oplever at det forbedre mine evner også at skulle skifte DPI ingame. I forhold til at gøre den mere allround til også kontor og skole er den fin. Der skal selvfølgelig også være mulighed for at bygge videre med dedikerede gaming mus måske endda med vægtklodser. Samlet set så er ROCCAT Kain med det nye Titan Click en lækker helstøbt oplevelse som jeg fremover vil benytte mig af.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægLogitech G HERO 16K Sensor i ny serie af gamingmus
Næste indlægROCCAT Kain AIMO annoncering
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
roccat-kain-anmeldelseKAIN er en lækker nyskabelse fra ROCCAT med mere taktile taster i form af Titan Click. Jeg kan nærmest mærke hvordan de er hurtigere og mere præcise. Jeg er overrasket over hvor godt formen fungerer. Du finder KAIN i 2 modeller hver i to farver alle med AIMO stemningsbelysning.