Rocket Arena er en shooter udviklet af Final Strike Games og udgivet af EA. Det er en hero shooter hvor du alene anvender raketter. Spillet er dermed i samme kategori som f.eks. Apex Legends, Team Fortress og Overwatch. Rocket Arena har en lidt løjerlig prismodel fordi det både er et spil som du skal købe samtidig med at der er mikro transaktioner. Nå men lad os kigge på hvad dette er for en størrelse inde vi ser på hvordan spillet finansieres.

Det er en tredjepersons shooter hvor der kæmpes 3 mod 3 på meget små baner der sikre der altid er fuld skue på action. Du kan ikke dø i Rocket Arena men bliver i stedet kastet uden for banen i en Knock Out (K.O.) efter samme princip som i Super Smash Bros. fra Nintendo. Allerede her røber Rocket Arena at det sigter efter et lidt yngre publikum. Det samme gør sig gældende gennem hele menu strukturen som oser af let tilgængelighed. Det er også en farverig oplevelse hvor de forskellige helte er klassiske karikerede stereotyper hvilket passer perfekt på 2020 tidsånden. Retten til ikke at blive stødt på manchetterne overstiger langt rettet til at udfordre vanetænkning. Det er ideelt til en yngre målgruppe.

Der findes aktuelt 10 forskellige helte hvor du kan få forskellige kostumer (skins) der primært er en anden farvelægning. Som med andre online shootere så kommer der her sæsoner hvor den første starter 28. juli. Dermed overgå spillet fra udvikling til det som kaldes live services hvor der er fokus på nye helte, som børnegeniet Flux som kommer i Sæson 1, nye baner og spiltyper. Indtil da kan du hygge dig med 10 varierede baner og 4 spil typer: Knockout som er magen til deathmatch, Rocketball der er en capture the flag variant, Treasure Hunt der mindre om Oddball fra Halo og Mega Rocket der er zone control. De 10 helte har selvfølgelig meget forskellige egenskaber hvor det de har til fælles er at de skyder med raketter.

Ud over at de forskellige helte har forskellige egenskaber så er der også mulighed for at anvende Artefakter som forbedre dine evner. Det betyder at du kan tage den store pirat som bevæger sig langsomt og give ham lidt ekstra luft under vingerne. Så er han ikke altid den sidste der dukker op til festen. Jeg synes der er tydeligt forskel på de enkelte heltes evner til det punkt hvor det gælder om at vælge den rigtige til den enkelte spiltype. Spiller du Treasure Hunt så gælder det om at have en helt som kan bevæge sig hurtigt da du skal skifte mellem at holde fast i en skattekiste og at samle mønter som findes rundt om på banen. Her er der afgjort helte som er mere anvendelige end andre. Det bliver sikker også en af de opgaver som live teamet kommer til at kigge på.

Der er en stor underholdningsværdi i Rocket Arena. Det er super let at spille og med 3 mod 3 så er det også noget hvor du let finder et par venner som også syndes det er sjovt. Selvom der er nogle af helte som er noget vanskeligere at spille end andre så bliver det aldrig så kompliceret som nogle af de shootere der er klassebaserede. Der er samtidig også rig mulighed for at give dine favoritter et ekstra pift ved at arbejde med forskellige opbygninger af Artefakter. Jeg er ikke synderligt begejstret for den økonomiske model hvor du først skal købe spillet hvorefter det vælter frem med mikrotransaktioner. Jeg havde forventet at et spil af denne type som er baseret på sæsoner og live services ville være free-2-play og så hentede pengene hjem ved at sælge sæson pas og kosmetiske genstande. Sådan er det så ikke blevet.

Rocket Arena er en velkommen spiller i den konkurrenceprægede shooter genre. Der er noget fornøjeligt ved alene af have raketter som sit arsenal. Det er farverigt og let tilgængelig så det appellerer til et yngre publikum. Den store prøvelse kommer selvfølgelig med at fastholde en spillerbase med de forskellige sæsoner hvor den første starter 28. juli. Det hjælper så er der er cross play mellem konsoller og PC.

Tak til EA og LEAD Agency for at gøre denne anmeldelse muligt. GamersLounge har deltaget i et digitalt event inden spillet officielt blev udgivet hvor vi har spillet mod andre fra pressen.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægNinjala runder en milepæl
Næste indlægGhost of Tsushima – Anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.