Spil som Mirror’s Edge, Assassin’s Creed og Dying Light har i årevis demonstreret, hvor medrivende parkour kan være i spilform. Men de har alle brugt det som et transportmiddel, der bærer spilleren gennem en historie – ikke som et tricksystem i sig selv. Som fan af Aggressive Inline, Tony Hawk serien og Free Running på PS2 – og generelt af spil, hvor bevægelse er et system, man kan mestre – har jeg længe ønsket mig et spil, der gjorde parkour til sin egen disciplin. Rooftops & Alleys: The Parkour Game forsøger netop dét.
Allerede i de første minutter føles spillet som en blanding af Human Fall Flat og Skate 3. Det er ikke helt så kaotisk eller frit som førstnævnte, men heller ikke lige så strømlinet som sidstnævnte. I stedet opstår der noget unikt i spændet mellem det fysikbaserede og det systematiske: du hopper, flipper og griber dig vej rundt i åbne baner, hvor kombinationer, momentum og præcision belønnes med højere score og længere strenge af tricks. Og når du fejler – og det gør du – resulterer det ofte i ragdoll-styrt.
Strukturelt er spillet helt enkelt. Du vælger en af seks åbne baner og kan spille solo eller med op til tre andre online. Hver bane er spækket med ramper, tage, gelændere og rør, der bare venter på at blive kædet sammen i kreative kombinationer. Der er ingen historie, ingen karakterinteraktion, ingen progression i traditionel forstand – kun dig, fysikken og et trick-repertoire, der vokser i takt med dine færdigheder.
De vigtigste strukturelle elementer er de små udfordringer, man kan finde rundt omkring på banerne: tidstagninger, scoremål, ruteprøver. De fungerer som naturlige mål, når man begynder at få styr på fysikken, og med medaljer i bronze, sølv og guld er der noget at stræbe efter – især da de svære medaljer kræver fejlfri rytme og præcision. Og rytme er nøgleordet her: det handler ikke om realisme, men om at finde flow.
Online-delen tilføjer lidt ekstra krydderi. Ud over at vise sine moves frem og jagte high scores, kan man også spille fang flaget og tagfat – simple minispil, men sjove, garanteret hvis man spiller med nogen, der forstår spillet (ikke mig, endnu).
Heldigvis føles kontrollerne solide. Efter en kort tilvænningsperiode på en time cirka sad de naturligt i hænderne, og spillet gør det rigtige ved ikke at overforklare sine systemer. Det er legende, og man lærer det ved at gøre. Der er mulighed for at holde hop inde for at lade op til lange spring, balancere på smalle rør, klatre op ad vægge og forbinde bevægelser i luften – og alt sammen sker med en umiddelbarhed, der minder om Skate 3, bare med mere lodrethed.
Der mangler stadig noget. For eksempel kunne spillet vinde meget ved at have en fysikbaseret editor, hvor du kan designe dine egne tricks, eller mål som “lav en cork over en hjemløs” (klassisk THPS-humor) eller parkour-versionen af “S-K-A-T-E”, hvor man skal kopiere en modstanders trick-sekvens. Men i betragtning af at det er lavet af én enkelt udvikler, er det imponerende, hvor poleret og velfungerende det allerede er.
Rooftops & Alleys: The Parkour Game er et lille, fokuseret parkour-spil, der leverer præcis det, det lover: fysikbaseret, scorejagtende bevægelsesfrihed med et overraskende teknisk dybde. Det er ikke et mindeværdigt eller revolutionerende spil, men det er ærligt, velfungerende og tilfredsstillende, hvis man – som mig – har gået og ventet på noget, der kunne blande skating-genrens tricksystem med bymiljøets vertikalitet. For første gang i mange år føles Free Running’s ånd genoplivet.