Jagex har annonceret at der kommer et RuneScape 3 til sommer og hvad er så mere passende end at kigge tilbage på historien bag RuneScape (eller bare RS). Der er nok mange der ikke umiddelbart kender Jagex selvom de faktisk er nogle af pionerende bag browser baserede spil, altså spil som kun kræver en web browser som Safari, Crome, Firefox eller lignede.
RuneScape Classic blev lanceret i januar 2001 hvor serverne stod i et soveværelse i Nottingham. Det var den spæde start på det som skulle blive et fænomen som rollespil. Allerede i marts 2001 kom den første større opdatering som tilføjede magi med ”Good and Evil” spellcasting. Der kommer i maj 2001 religion i form af Prayer Skill og i december 2001 bliver der sjove julehatte spredt over RuneScape.
Skulle du ønske at have en karrierer som tyv så bliver The Thieving Skill tilgængelig i april 2002. Dermed er der også noget for dem som ønsker at spille på den forkerte side af loven. For at holde universet interessant tilføjes der i juli 2002 The Gnome Village, som kræver du navigerer en labyrint. Det er jo ikke er rigtigt RPG uden kampe mod store fantasi væsner og der er masser af action da du i september 2002 kan kæmpe mod King Black Dragon der har tre hoveder der selvfølgelig spyer ild.
I rollespil er der også kæledyr der kaldes ”familiars” der har specielle evner og det får RuneScape i juli 2003. De første er, selvfølgelig, katte. For at give fans et sted at mødes og diskuterer RuneScape så åbnes de første officielle fora i november 2003. Der har nu måske mødt Mod Mark, der går under det borgerlige navn Mark Ogilvie, der samtidig er Design Director.
Den næste store opdatering sker i april 2004 hvor RuneScape 2 lanceres. Selvom det bygger på den kendte verden så er det i praksis et helt nyt spil. Det giver samtidig Jagex mulighed for at tilføje Castle Wars, i december 2004 der er RuneScapes første Player versus Play spiltype. Det forkortes PvP og kaldes også Competitive Multiplayer hvor du kæmper mod andre spillere. Kæmper du sammen med andre i Co-op (co-operativ) mod computeren kaldes det PvE eller Player versus environment.
I juli 2005 bliver der mulighed for at spille en tidlig udgave af Hay Day da der tilføjes evner til at opdyrke jorden (Farming). Næste store opdatering er i marts 2006 hvor RuneScape fejrer sit 100 quest (opgave) der kan løses af begyndere og erfarne. Teknik er en væsentlig del af oplevelsen og derfor opdateres den tekniske platform som reducerer de krav der stilles til den computer som kræves.
Jagex er engelsk og den særprægede humor, som også kendes fra Monty Python, træder tydeligt igennem da der i januar 2007 udvides med pingviner. Der er fuld tryk på kedlerne så der tilføjes i maj 2007 Achievements og yderligere hjælp til nye som gerne vi i gang med RuneScape. Det hele kulminerer i august 2007 hvor RuneScape bliver optaget i Guinness Book of Record som det mest populære gratis MMORPG.
Succesen bliver fulgt op i juli 2008 hvor RuneScape bliver high definition og dermed følger med den teknologiske udvikling på grafiksiden. Senere på året i november 2008 kommer den første Grandmaster Quest der giver spillerne mulighed for at opnår nærmest gude-ligende kræfter.
Der bliver for alvor gang i PvP da Jagex i januar 2009 er værter ved den første Clan Cup. Der er allerede på dette tidspunkt nyt indhold hver eneste uge og dermed at RuneScape det eneste gratis MMORPG der har en fast plan for nyt indhold. Det bliver der kvitteret for da Jagex vinder en Golden Joystick som Developer of the Year i oktober 2009.
Xenia bliver den første signatur helt i RuneScape i marts 2010, og i august afholdes den første fysiske fest i London kaldet RuneFest. Romeo og Julie, der var en af de første quest, bliver i september 2010 genudgivet. Nå ja så høster Jagex i oktober 2010 igen en Golden Joystick som Developer of the Year.
Januar 2011 bliver selvfølgelig brugt til at fejre 10 års jubilæet. Det følges op med mulighed for at bygge svævende Clan Slotte i april 2011. I september 2011 får alle spillere afslutningen på et 10 års quest med Ritual of the Mahjarrat. 2011 slutter med et brag af ef fest, nemlig RuneFest 2 i oktober.
Der lægges hård ud i 2012 med angrebet på Burthorpe, hvor nye spillere bliver introduceret til spilmekanikken. Der er også trolde. I juni fejres Dronning Elizabeth II med in-game event og der er endda en parade. Kosmetisk udstyr bliver tilgængeligt i juli 2012 med RuneScape’s første in-game butik. Noget af det mere underholdende er området Botany Bay der introduceres i september 2012. Her holdes der rettergang over de spillere der er anklaget for at være bots. Det giver en offentligt gabestok hvor du som spiller kan stemme for en passende straf for bots. Jeg synes personligt at det er et rigtigt fint element så jeg kan se at det hjælper at anmelde snyd i spillet. Det sidste der sker i 2012 er en opdateret af kampsystemet i november som gør kampene mere underholdende.
Dermed er vi nået frem til februar 2013 hvor RuneScape spillere stemmer for at få Old School servere i luften som kører RuneScape i en 2007 udgave. Noget af en fjer i hatten til Jagex er Bafta nomineringen i 2013.
Følg med i næste artikel hvor vi dykker mere ned i annonceringen af RuneScape 3.
[box_info]Du kan altid spille RuneScape ved at besøge hjemmesiden.[/box_info]