Der er ingen tvivl om at Xbox Game Pass er en service der virkelig har tiltrukket gamers. Via et Xbox Game Pass abonoment har man adgang til massevis af spil på tværs af Xbox One og Xbox Series konsollerne. Har man et Xbox Game Pass Ultimate inkludere det både Cloud Gaming og spil på PC. Nu ser det ud til at Sony PlayStation vil have en bid af kagen og er undervejs med deres helt egen service, som kommer i 2022.

Ifølge en rapport via Bloomberg.com, så står Sony PlayStation på spring til at lave en service som ligner Xbox Game Pass. Denne nye service vil kombinere PlayStation Plus og PlayStation Now, men vil eftersigende kun hede “PlayStation Plus” efter lanceringen. Dermed udfases PlayStation Now helt. Heri vil der være inkluderet både moderne og klassiske spil. Indtil videre har servicen kodenavnet “Spartacus” og lanceringen vil ske i foråret 2022 på både PS4 og PS5.

Der vil være 3 niveauer at abonnerer på, som byder på forskellige mængder af goder alt efter hvilken man vælger. Den første vil bestå af hvad du allerede kender nu af månedlige PlayStation Plus spil og muligheden for online multiplayer. Andet niveau byder på et større katalog af PS4 spil og med tiden vil dette også være med PS5 spil. Den tredje og største vil indebære streaming af henholdsvis PS1, PS2, PS3, og PSP spil på tværs af PS4 og PS5 konsollerne. Her vil der så også være hvad de kalder for “extended demos”.

Sony vil lægge flere ressourcer i streaming teknologier som vil gøre det muligt at få den bedste oplevelse med de klassiske spil via førnævnte streamning. Selvom der er delte meninger om streamning og som også nu er blevet en større del af eksempelvis Xbox Game Pass, hvor du kan spille Xbox spil på din smartphone, tablet mm. så er det en teknologi der kun bliver større med tiden.

Alt dette skal selvfølgelig tages med forbehold, da der intet officielt er meldt ud fra Sony selv. Vi har før hørt rygter om muligheden for at Sony skulle komme med et modsvar til Xbox Game Pass. Så om rapporten og rygterne taler sandt, det må tiden vise. Men det vil i den grad blive spændende at se hvilken form “Spartacus” eventuel vil tage i fremtiden.