Deep Silver har fornylig teaset deres næste titel i Saints Row serien, og vi kan forvente en annoncering allerede i næste uge under Gamescom. Teaseren indikere desuden at det næste Saints Row spil, vil blive en reboot af spillene.

Den officielle hjemmeside for Saints Row har nu et kæmpe banner på forsiden med ordene “Rebooting” og Saints logoet graffiti på en væg. Det er Geoff Keighley der er vært for Gamescom Opening Night Live showet, og selv han har også tweetet billedet. I hans tekst nævner han “Bossing” hvoraf navnet Boss referere til den karakter man spiller som i Saints Row spillene.

https://twitter.com/geoffkeighley/status/1428718469596471302

I det at alt tyder på en reboot af Saints Row, så ved vi ikke meget mere end det. Omend spillet kommer til at have en relation til tidligere spil i serien, hvor vi både har leget med superkræfter, skøre våben og en tur i helvede, må tiden vise.

Gamescom Opening Night Live finder sted den 25 August kl. 19:30 med et pre-show på 30 min. Herefter vil selve showet finde sted mellem kl. 20:00 og 22:00. Så det bliver spændende at se hvad fremtiden for Saints Row kommer til at byde på. Vi venter i spændning!