Riot Games og Virgin Music Group har afsløret kunstnerne på Arcane League of Legends: Sæson 2 original soundtrack, der byder på et globalt mangfoldigt lineup af eksklusive numre fra kunstnere såsom Twenty One Pilots, Stray KidsYoung MikoStromae, Marcus King, Ashnikko, d4vd og mange flere. Hvert nummer er en original komposition, der er lavet særligt til afgørende øjeblikke i den Emmy-vindende serie, som er baseret på Riots ikoniske videospil League of Legends. Musikken fra Arcane League of Legends: Sæson 2 (soundtrack fra serien) er designet til at indfange den følelsesmæssige dybde af disse elskede karakterer og forbedre oplevelsen af fortællingen. Mange af artisterne på soundtracket er spillere af League of Legends, passionerede Arcane-fans og tidligere Riot Games-samarbejdspartnere.

Den første single på soundtracket, “Paint The Town Blue” af Ashnikko, blev udgivet den 5. september sammen med traileren til Arcane sæson to. Nummeret kan streames her.

Efter den enorme succes med Arcane sæson 1 soundtracket, hvis temasang var Imagine Dragons’ globale #1-hit ”Enemy”, har det originale soundtrack (OST) samlet over 5,6 milliarder globale streams siden udgivelsen i november 2021 og har over 12 millioner månedlige lyttere alene på Spotify – soundtracket til sæson 2 er klar til at fange et endnu bredere publikum.

“Arcanes banebrydende tilgang til musik inspirerede en utrolig mangfoldig gruppe af kunsnere fra mange genrer, sprog og kulturer, som ønskede at være en del af den nye sæson. Vi ønskede også at repræsentere den globale rækkevidde af Leauge of Legends ved at arbejde med kunstnere fra hele verden,” siger Maria Egan, Global Head of Music hos Riot Games. ”Hver sang var et unikt samarbejde mellem kunstnerne, vores showrunners og Riots komponister. Musik er en central del af Leauge-fællesskabet, og vi glæder os til, at vores fans skal opleve dette episke album, der vil styrke deres relation til disse stærke fortællinger.”

“Jeg blev inspireret af første sæson og af hvordan idéen om familie, og hvem der kan udgøre din familie, er en central del af temaet, samt hvordan musikken bidrog til at bringe det til live i Arcane-universet,” siger Tyler Joseph fra Twenty One Pilots.

“Vi er meget passionerede om Arcane og League of Legends,” siger Stray Kids. “Vores single ‘Come Play’ har en dynamisk stemning, der bringer alle slags stemmer og sprog sammen. Vi nyder at spille League, og vi glæder os til, at fans hører sangen og ser anden sæson af Arcane!”

Med den nye udgivelse fortsætter Riot Games Music med at fejre det globale Leauge of Legends-fællesskab ved at sammensætte en trackliste, der repræsenterer et bredt spektrum af kunstnere og genrer. Soundtracket til Arcane sæson 2 lover at levere endnu en uforglemmelig musikalsk oplevelse, der yderligere styrker Riots rolle som en kulturel drivkraft inden for både gaming og musik.

Den anden sæson af Arcane har premiere på Netflix i november 2024. Den animerede serie, som er en af Netflix’ mest succesfulde animationsserier nogensinde, er skabt af Christian Linke og Alex Yee. Linke, Marc Merrill og Brandon Beck er executive producers. Fortiche Production har instrueret og produceret Arcane-animationen under ledelse af grundlæggerne Pascal Charrue og Arnaud Delord.

Pressemateriale om serien kan findes her.

ARCANE LEAGUE OF LEGENDS: SÆSON 2 (SOUNDTRACK FRA DEN ANIMEREDE SERIE)**

  1. “I Can’t Hear It Now” – Freya Ridings
  2. “Sucker” – Marcus King
  3. “Renegade (We Never Run)” – Stefflon Don, Raja Kumari ft. Jarina De Marco
  4. “Hellfire” – Fever 333
  5. “To Ashes And Blood” – Woodkid
  6. “Paint The Town Blue” – Ashnikko
  7. “Remember Me (Intro)” – d4vd
  8. “Remember Me” – d4vd
  9. “Cocktail Molotov” – ZAND
  10. “What Have They Done To Us” – Mako, Grey
  11. “Rebel Heart” – Djerv
  12. “The Beast – Misha Mansoor
  13. “Spin The Wheel” – Mick Wingert
  14. “Ma Meilleure Ennemie” – Stromae, Pomme
  15. “Fantastic” – King Princess
  16. “The Line” – Twenty One Pilots
  17. “Blood Sweat & Tears” – Sheryl Lee Ralph
  18. “Come Play” – Stray Kids, Young Miko, Tom Morello
  19. “Wasteland” – Royal & the Serpent
  20. “Enemy with JID (Opening Title version) from the series Arcane League of Legends)” – Imagine Dragons feat. JID

** Yderligere artister og numre annonceres senere