Sony PlayStation gear op til et helt nyt PlayStation community event, hvor samarbejde bliver belønnet og hvis man er heldig, kan man score nogle ret lækre præmier. Det er et globalt event og ved at spille, opnå trophies og meget mere, kan du vinde nogle spændende præmier!

Eventet hedder Seize the Throne, og ved at arbejde sammen skal man sætte kongen af tronen og vinde eksklusive præmier. Enhver kan deltage i eventet og det eneste der kræves er at du har en PSN konto og lysten til at spille en masse spil i November.

Så lang tid du bruger din PS4 eller PS5, opnår Trophies eller bruger Share funktionerne, så opnår du point som tæller med i den samlede pulje. Man skal dog spille et spil i mindst én time og trophies er begrænset til 6 om dagen. Det vil sige at hvis du opnår 7 eller flere trofæer, så tæller altså kun de første 6 med.

Selve evntet er delt op i 3 stadier. I første stadie kræves der 25,000,000 point for at nå til kongens tårn. Anden stadie ligger på 100,000,000 point for at komme til de inderste kamre og tredje stadie kræver 160,000,000 point for at komme ind i tronsalen. For hver stadie der bliver nået, udløses der præmier.

Stadie 1 udløser 2 PSN avatars, en sort og hvid ridder på motorcykel. Stadie 2 udløser andre PSN avatars, såsom Kratos og Atreus fra God of War, Aloy fra Horizon Zero Dawn, Nathan Drake fra Uncharted og en bil fra Gran Turismo 7. Stadie 3 byder så på flere PSN avatars med skaktema og her medfølger også et dynamisk tema til PS4.

Men de helt store præmier er på spil d. 17 November. Her får man 3 skill-based spørgsmål man skal svare på, som dukker op på PlayStation’s officielle hjemmeside. Her er der chancer for at vinde en PlayStation 5 konsol, et ringsæt med PlayStation symbolerne og den sidste er et Pulse 3D headset og et gavekort til PlayStation Store på 100 $.

Hvis du vil læse mere om eventet, regler og ikke mindst deltage, så spring over til playstation.com/da-dk/seize-the-throne/