ShootMania Storm er et FPS spil til PC der udkommer 23. januar. Det er i familie med andre ManiaPlanet titler fra Ubisoft udvikleren Nadeo som f.eks. TrackMania. Det er en serie af spil som bringer klassiske dyder tilbage. Derfor kan ShootMania Storm bedst sammenlignes med f.eks. Quake III Arena. Udover at være et tempofyldt fps, så er Mania serien karakteriseret ved at baner skabes af spillerne. Modding og brugerskabte baner er en stor del af ShootMania, som kan afvikles på langt de fleste PC’ere da det ikke kræver store dyre grafikkort eller masser af CPU muskler.