Århus fik fornøjelsen af at være det første sted i Danmark hvor du kan opleve film i 4DX. Nu er Sjælland kommet med på landkortet. I Kinopalæet i Kgs. Lyngby har Nordisk Film nu åbnet Danmarks anden 4DX biograf. Dermed er også et år med opbygning færdigt. Nu er der lækker slikbutik, en Supreme sal med Atmos lyd, VR lounge og nu også en 4DX sal. Sal 12 har samme sæder, lyd og billede som Supreme salen selvom den ikke er stor nok til at få betegnelsen. Den er også super fed.

Vi fik de mange forskellige effekter demonstreret og efter Deadpool 2 (der ud over at være ekstremt underholdende også passer perfekt til 4DX) en tur rundt i teknik rummet. Det var biografchef Alex Oxholm der viste rundt. Der er ikke mindre end 9 forskellige dufte, der spænder fra frisk eng over brændt gummi til krudt røg. I salen er der både lyn, blæst, vand, tåge og sæder der bevæger sig. Der er ikke kun til action film, der er både sne og sæbebobler som effekter i salen hvis vi går i Pixar mode. Ud over at vi fik de enkelte effekter demonstreret så er 4DX traileren der blev vist som indledningen også en oplevelse.

Det er enestående indlevende når du kan mærke filmen. Det er næsten som om du står midt i handlingen. Får du muligheden så er det en oplevelsen du ikke må snyde dig selv for. Jeg skal helt sikkert se Star Wars Solo som også kommer i 3D. Det bliver vildt! Det er 23. maj hvis du skulle have glemt det.