Hvis du havde glædet dig til at skulle lave vilde tricks med en fugl på skateboard i spillet SkateBIRD, så skal du væbne dig med lidt tålmodighed. Glass Bottom Games har udskudt spillet med lidt over en måned, i det at de har brug for lidt mere udviklingstid.

Aner du ikke helt hvad SkateBIRD går ud på, så ligger det i navnet. Du er en fugl der står på skateboard. Hvis du allerede er bekendt med spil såsom Tony Hawk Pro Skater, så er det næsten hvad du kan forvente, igen bare med fugle som skaters. Du skal indsamle collectibles, såsom skateboards med specielle kræfter eller kosmetisk indhold og kassettebånd.

Spillet skulle have haft udgivelse her den 12 August, men grundet problemer med udviklerens SDK, er spillet nu udskudt en måneds tid. I en lidt sjov video undskylder Glass Bottom Games også for udskydelsen, og det er i bund og grund fuglens skyld.

SkateBIRD startede ud som et Kickstarter projekt tilbage i 2019 og her opnåede udviklerne at indsamle hele $67,220 fra i alt 2526 backers. Og alle dem som donerede $15 og opefter får spillet Steam og deres navne vil blive en del af rulleteksterne, som en ekstra tak for doneringerne.

SkateBIRD udkommer d. 16 September, 2021 – på Xbox One, Nintendo Switch, PC, Linux og Mac OS.