D. 18 November 2011 udkom The Legend of Zelda: Skyward Sword for første gang, til den revolutionerende Nintendo Wii. Spillet gjorde brug af Wii Motion+, som gjorde det muligt, at bruge sin WiiMote til, at styre Links sværd. Det var exceptionelt, at have en forlængelse af armen, som blev oversat, mere eller mindre, fejlfrit ind i spillet. Teknologien gjorde også brug, af Sensor Baren, som fungerede som ankeret. Det var en fantastisk løsning! Men nu, næsten 10 år senere, er spillet blevet genudgivet i en HD remaster, til Nintendo Switch.
Begyndelsen
The Legend of Zelda: Skyward Sword HD er det første kapitel i Zelda-tidslinjen. Det finder sted før kongeriget Hyrule fandtes, før den etablerede verden vi alle kender til, overhovedet eksisterede. Dette er hændelserne der former den fremtidige tidslinje, dens evige genfødsel af helten, gudindens champion og den onde Ganon.
Link og Zelda bor på den flyvende ø, Skyloft. Denne ø har en masse beboere som nedstammer fra den første krigs soldater og helte. Her lever folk i harmoni, og alt snak om gudinden Hylia og den første krig blot er en legende. Men det er en legende de alle har taget til sig, og fører som deres religion. Zelda er valgt til, at være gudinden Hylia- og Link er klar til at blive slået til ridder, ved dette års festival.
Tingene eskalerer, Zelda bliver suget ind i en tornado, hvor hun ænder under skydækket, og Link får til opgave, at finde hende, og bringe hende hjem igen. Men inden da, skal han være klar. I løbet af natten hører han en stemme der kalder på ham. Denne stemme kommer nede fra et Temple under øen – og her møder han Fi, en ånd der bor i Hylias Sværd. Nu skal Link ned på jorden, hvor ingen har begivet sig i den nyere historie.
Grafisk Overhaling
10 år er gået, og Skyward Sword har ikke ligefrem ældet med ynde. Men det kan Switchen heldigvis rette op på – hvis altså Zelda Teamet gør det rigtigt – og det er tydeligt at de har gjort deres bedste. Der er gjort mange små, grafiske forbedringer som gør SSHD rare at kigge på.
Baggrundende er ikke længere sløret, der er ikke så mange kanter, Link har fået runde skuldre, der er kommet mere lys, og hele billedet står bare bedre.
Det er ikke en populær mening, men jeg har aldrig brudt mig om udseendet på karaktererne i Skyward Sword. Deres tydelige næsebord og læber, gnider lidt mod mine hår, så det at se dem i endnu bedre billedekvalitet hjælper ikke meget på det – men charmen er vedligeholdt og det er det vigtigste.
Miljøerne er blevet mere levende og fjenderne står skarpere – jo, faktisk er der ikke mange ting at pege fingre af når det kommer til en HD port. Der er gjort det, der er til at forvente og det er godt nok til mig.
Wii Motion+ vs. Joy-Cons
Så er der det vigtigste aspekt i Skyward Sword, nemlig kontrollen. Er den til at holde ud, nu hvor vi arbejder med gyroskoper frem for hvad-end-der-var-i-wii? Ja og nej.
Forklaringen er simpel. Spillet giver dig mulighed for, at spille med en controller – YES! Dette er blevet implementeret på sådan en måde, at højre joy-stik er sværdets retning. Man flicker lige stikket og så følger sværdet efter. Hvad taber man så ved denne funktion?
Jo, man taber det frie kamera. Men kan man så ikke bruge det frie kamera? Jo, hvis man holder L-knappen nede, erstatter den højre joy-stik og nu har man fri-kamera! Det er ærlig talt lidt bøvlet, og dette kunne simpelthen være blevet lysår bedre, hvis funktionerne var byttet rundt. Hvis vi nu sagde, at L-knappen var for at få sværdet frem, så ville hele udforskningen af spillet være gjort nemmere. Dette er specielt vigtigt, da der er en del scenarier der kræver hurtige bevægelser og observation.
Men så igen, man kan jo også bare bruge sine Joy-Cons! Disse små mirakler, går ind og erstatter Wiimote & Nunchuck-komboen! Den eneste hage ved dette er, at man skal synkronisere lidt oftere end man regner med. Knappen Y er til synkronisering, og det er muligvis den mest bruge knap i spillet. Min arm er åbenbart mere eller mindre levende, så den befinder sig i alle mulige vinkler der ikke stemmer overens med hvor min Joy-Con burde være. Y, Y, Y, Y. Mere strømlinet bliver det ikke.
… og dog. Loft Wing kontrollen er simpelthen det næsten værste der er sket i nyere tid, når det kommer til brug af Joy-con. Fuglen fiser rundt, og det er en svær balance gang at finde det rigtige sted at have sin arm, så det ikke går udover fuglens bevægelse. Jeg prøvede, i vejledningen af at flyve, at sidde fast i skyerne, uden nogen chance for, at komme op igen. Simpelthen fordi mine joy-cons blev synkroniseret lidt skævt. Meget af skylden hviler på mig – men det er altså lidt bøvlet.
Det samme gælder kamp mod fjender. Spillet har jo en gimmick, hvor man skal slå i den rigtige retning for, at gøre skade på fjenden. Dette kræver den rette retning, og det er en lille learning curve. Det kan godt skabe lidt panik, når man skal sidde og synkronisere midt i kampen, men den alsidige spiller skal nok fange det.
The Legend of Zelda: Skyward Sword HD er en helt fin remaster. Titlen vil sikkert bringe en håndfuld nye fans til serien. Jeg vil dog sige, at det er en bedre oplevelse på Wii, og selvom porten her er god, så er der sket nogle ofringer i oversættelsen til en nyere konsol. Og så er der bare noget ved den klassiske Wiimote og Nunchuck-kombo. Når det så er sagt, er det tydeligt, at Zelda Teamet har lagt en stor ære og dedikation i, at få Skyward Sword tilbage på hylderne, og det skal der bestemt ikke kimses af.