Under et herredømme med Nazister overalt, er der kun én mand der kan få dem til at ryste af skræk. Den mand hedder Karl Fairbune, og han er tilbage i en ny omgang snigskytte leg. Udviklet af samme skaber fra de tidligere spil i serien, har Rebellion Developments kastet alt deres talent, kreativitet og hårdt arbejder efter det seneste skud på stammen, nemlig Sniper Elite 5. Det er Frankrig, stealth og masser af blodige røntgenbilleder der er på programmet. Er spillet ligeså godt som de tidligere Sniper Elite spil?

Året er 1944 og hele Frankrig er besat. Landet er fyldt med nazister, og langt bag fjendens linjer tager Karl Fairburnes mission fart. På tværs af 8 relativt store åbne-verdener, skal han opklare hvad nazisternes tophemmelige våben “Operation Kraken” får ud på. Sammen med en gruppe andre soldater fra modstandsbevægelsen, som du kun lige snakker med i starten af en mission, skal i gøre landet sikker igen. Historiefortælling har nok aldrig været seriens stærkeste side, men denne gang har de i den grad gjort sig umage. Det er en klassisk Anden Verdenskrigs fortælling, tilføjet nogle spændende twists i historien og nåh ja, så er blodsudgydelser blevet langt mere detaljeret. Uha!

Kontrasten fra de andre spil i Sniper Elite serien og Sniper Elite 5 er til at mærke. Du styre som sagt Karl Fariburne, og han er langt mere medgørlig denne gang. Hver mission du kommer ud på, byder altid op til at tage stealth vejen, men ofte kan lokummet brænde på. Når man bliver opdaget, så kan man nu hurtigere finde en flugtvej.

Et eksempel kan være, at man befinder sig på slot. Pludselig valser en nazi-soldat rundt om hjørnet, og man er opdaget. Flugten skal ske hurtig og vinduet er den eneste udvej. Ud af vinduet, klatre ned vinstokkene på muren, hoppe over en mur og fluks ned at ligge i græsset. Dernæst er at planlægge sit næste angreb eller vente indtil fjenderne har opgivet søgningen efter dig. På den måde er Fairburne nu en med flere tricks i ærmet end før. Dette er også takket være banedesignet, som i den grad byder op til at håndtere en given situation, på netop den måde som virker for dig.

Fairburnes agilitet kommer ham til gode på tværs af de 8 områder man besøger på tværs af kampagnen. Selve banedesignet giver mulighed fir at planlægge sine skridt nøje, og der er altid mere end én vej og måde at komme frem på. Dette er også med til at gøre hver mission unik og spændende, da man altid kan afprøve noget nyt. Om end det er skyde som en gal for komme frem til målet, eller tage en omvej der er mindre befærdet. Du kan altid finde værktøjer rundt om i verdenen såsom en boltsaks til at åbne porte eller sprængstof til åbning af pengeskabe der er fyldt med værdier. Noget nyt i Sniper Elite 5, er at kunne se gennem vægge. Ofte kan man være blandt små rum og mange hjørner, og med den nye fokus egenskab, kan du se fjender for en kort stund hvor end de er.

Områderne du befinder dig i er rigtig store, så her kommer seriens hovedattraktion til sin ret – x-ray killcam! Denne gang er alt mere detaljeret end nogensinde. Du kan selvfølgelig stadig markerer fjender med din kikkert, men når du så ved hvor de befinder sig, så starter det sjove. Når du finder sniper riflen frem, så kan du også gøre brug af ting rundt i omgivelserne. F.eks. kan du skyde genstande på vægge der kan falde ned over en nazi, eller få olietønder til at sprænge i luften. Men du kan også vælge at gå direkte efter fjendernes hoved. Hvis man får placeret sit skud helt rigtig, ser man projektilet forsvinde din rifle i slowmotion. Herefter følger man den helt til måls, og så ser man hvordan man ommøblere en Nazi soldats indre organer. X-ray killcam er opstår også når du affyre andre våben, om det så er et maskingevær eller en pistol med lyddæmper.

Våben er der rigelig af, og heldigvis kan du tilpasse dem på rigtig mange måde. Hvert våben kan laves om og tilpasses til en given mission du skal ud på. Du kan ændre på dem både inden du starter en mission, men undervejs kan du også finde arbejdsbænke hvorfra dette også kan lade sig gøre. Udover at det ekstra lir til dit arsenal ser fedt ud, skal du også lige holde øje med diverse stats. For det er ikke helt lige meget om din sniper rifle kan høres på 25 eller 150 meters afstand. Desuden kan du også ændre lidt på deres tekstur. På denne måde kan man tilpasse det meste til ens spillestil.

Spillet byder også på lidt multiplayer sjov. Du kan spille hele kampagnen fra start til slut sammen med en ven via two-player co-op. Her gælder det om at samarbejde og man kan dele både ammo og andre genstande mellem sig. Der er også online multiplayer som byder på Free-For-All, Team Match, Squad Match og No Cross. Men den som nok var den sjoveste og udfordrende var Invasion Mode.

I Invasion Mode kan du hoppe ind i en anden spillers kampagne, hvor du påtager dig rollen som en Axis Sniper. Det er her din opgave at jagte og nedlægge den anden spiller. Spilleren hvis spil som bliver invaderet, får her også til opgave at gøre det af med den indtrængende Axis Sniper. Det kan meget vel sammenlignes med samme feature som i spillet Deathloop. Men hvis du ikke lige lyster at andre kan hijacke dit spil og du konstant skal være varsom, så kan denne feature slukkes i menuen.

Sniper Elite 5 bringer alt det gode fra de tidligere spil i serien, og giver den lige et ekstra gear opad. Rebellion Developments har kælet for detaljerne og det som gør serien meget mindeværdig er uden tvivl x-ray killcams og det er endnu mere brutalt denne gang. Det grafiske spiller på alle cylindre og med de meget store åbne omgivelser at gå på nazi jagt i, så er der lagt op til timevis af sniper-underholdning i hver bane. Multiplayer delen fungere rigtig godt og muligheden for at kunne infiltrere en andens spil, er ret så sjovt. Alt i alt er det en rigtig god udgivelse og vi er super spændte på at se hvad fremtiden bringer for Sniper Elite serien.

Tak til Wendros for at gøre anmeldelsen muligt.

Sniper Elite 5 blev anmeldt på PlayStation 5.

Er ude nu også på PS4, Xbox One, Xbox Series X|S og PC.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægXPG ude med deres ALPHA WIRELESS Gaming Mouse
Næste indlægDragon Age: Dreadwolf annonceret af BioWare
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
sniper-elite-5-anmeldelseSniper Elite 5 - et pletskud af et spil! Rebellion Developments har gjort sig umage og bringer serien til nye højder på både gameplay og grafik fronten. Det er spil man hygge sig med i lang tid og da hver bane og mission man begiver sig ud på kan være lange, så er der masser af steder at se. Det er sjældent kedeligt at infiltrere et slot og få ram på en hær af nazi soldater. Denne udgivelse burde uden tvivl være på en hver sniper fans spille liste. Vi er fan!