Snipperclips som udgives til Nintendo Switch har endelig fået udgivelses dato.
Spillet udkommer nemlig samme dag som Nintendo Switch har premiere, nemlig den 3. Marts. Spillet kan købes på Nintendo´s eShop eller købes som en bundle sammen med 2 Joy-Con controllere.
I kan se den officielle pressemeddelelse omkring spillet her:
24. februar 2017 – To hoveder tænker gerne bedre end et, når der skal løses drilske opgaver, og det kan familier og venner i alle aldre selv teste med Snipperclips – Cut it out, together!, når spillet lanceres på Nintendo eShop samme dag det helt nye Nintendo Switch-system lanceres, nemlig 3. marts 2017. En særlig limited bundle med to ekstra Joy-Con-kontroller i hhv. neonrød og neonblå sammen med en downloadkode til spillet lanceres desuden hos forhandlerne samme dag.Snipperclips udkommer som en lanceringstitel til Nintendo Switch og er et charmerende puzzle-spil, der opfordrer spillerne til at kommunikere, samarbejde og tænke kreativt for sammen at gennemføre de drilske og finurlige opgaver, spillet består af. Hver spiller holder sin Joy-Con horisontalt og skal klippe i hinandens papirfigurer, Snip og Clip, for at forme dem til at kunne løse den givne udfordring. Snipperclips er udviklet af indie-udvikler SFB Games sammen med Nintendo, og man kan spille op til fire spillere med eller mod hinanden – gennem tre spilfunktioner: Tænk kreativt gennem WORLD (1-2 spillere, co-op), invitér flere spillere til PARTY (2-4 spillere, co-op) eller kæmp mod hinanden i BLITZ (2-4 spillere, comp).
I kan se hvad spillet går ud på i den trailer der er vedhæftet nyheden her.
Skal Snipperclips købes når Switch udgives?