Det bliver først til næste år at vi endelig kan svinge os gennem Manhatten som Spider-Man på PS4. Men indtil da, må vi nøjes med noget fedt gameplay, lidt info og screenshots fra Sony’s E3 Pressekonference. Dette bliver det største og flotteste Spider-Man til dato!

Spider-Man’s  version af Manhatten ser fantastisk ud. Du kan svinge dig rundt i hele Mandatten og der er fyldt med liv på alle gader. Spillet er designet så der er så lidt forhindringer som overhovedet muligt, så du kan tage lige derhen hvor du vil. I videoen i toppen ser vi også Spider-Man flair for parkour og det bliver der mange smarte Spidy tricks ud af. Apropos tricks, så er kampsystemet også meget dynamisk. Det bliver meget ala Arkham spillene. Kampsystemet som Insomniac selv beskriver, er akrobatisk og man kan også bruge gadgets under kamp.

Spillet er sat i sit helt eget univers. Her er Peter Parker 23 år og har været Spider-Man i nogle år nu. Han prøver at finde balancen i hans liv og det er ikke lige let. Han er ligeså lige kommet ud af college og har påbegyndt et nyt job. Men udover at skulle kæmpe med sin egen tilværelse, så er byen fyldt med skurke og bander. Vi kan forvente nogle store Hollywood-agtige sekvenser på tværs af Manhatten. Som man kan se i videoen, er byen blevet invaderet af banden Inner Demons. Banden bliver ledt af Martin Li (Mister Negative) som Spider-Man nu må besejre. Dette er blot en af mange historie der er at finde i spillet.

Spider-Man spillet har ingen relation til den kommende film Spider-Man: Homecoming. Insomniac Games har ønsket at lave deres egen version af superhelten og det ser ud til at være et klogt valg.

Spider-Man udkommer på PS4 og PS4 Pro i 2018.