Kan du ikke få nok af Star Wars på din PS4 kommer der her lidt godt nyt. PS2 klassikerne Star Wars: Bounty Hunter, Star Wars: Jedi Starfighter og Star Wars: Racer Revenge er nemlig nu tilgængelige via Playstation Store i Europa.

Star_Wars_Bounty_Hunter_PS2

 

Star_Wars_Jedi_Starfighter_PS2

 

Star_Wars_Racer_Revenge_PS2

De tre spil har tidligere kun været tilgængelig i Europa for dem, der har købt limited edition udgaven af Star Wars Battlefront konsol bundle men spillene kan nu afhentes for 74kr hver, direkte fra PlayStation Store.

Ligesom den eksisterende PS2 Classics serie, er alle tre spil emulerede versioner af PS2 originalerne snarere end de meget populære remasters. Dog tyder en tidligere rapport fra Digital Foundry på, at de tre spil er blevet forbedret med højere framerates.