SteelSeries lancerer en iøjnefaldende ny serie af hovedbånd til Arctis-serien af gamingheadset. I samarbejde med kunstnere og designere sætter SteelSeries nu en fed streg under Arctis’ skelsættende design med en komplet serie af unikke hovedbånd med kraftige farver mønstre inspireret af gaming.

“De nye Arctis-hovedbånd er en fusion af det kunstneriske talent inden for spildesign og passionen fra gadekunstnere. De er skabt i samarbejde med verdenskendte kunstnere, og ud over at cementere Arctis-seriens status som markedets flotteste headset, fungerer de som vores fælles, unikke udtryk for den smukke kultur, der omgiver gaming” fortæller Ehtisham Rabbani, administrerende direktør for SteelSeries.

Artist Series

De unikke hovedbånd i Artist Series-kollektionen er skabt i samarbejde med de anerkendte kunstnere Lauren Asta og ThankYouX.

Lauren Astas imponerende vægmalerier er inspirerede af kulturen i San Fransisco og Chicago, og hendes Artist Series-hovedbånd er hendes kærlighedserklæring til gaming-fællesskabet.

ThankYouX er et kendt navn på Los Angeles’ gader takket være hans farverige og unikke stencil-sprøjtemalerier. Hans Artist Series-hovedbånd er direkte inspireret af Arctis-seriens headset.

Stem på din favorit

SteelSeries har også slået sig sammen med udvalgte kunstnere fra Design by Humans og skabt en eksklusiv serie af hovedbånd inspireret af gaming og gamingkultur som helhed. Resultatet er 9 unikke design, og gamere kan selv vælge, hvilket design der skal udgives som det næste, ved at afgive deres stemme på: https://steelseries.com/headbandvote

SteelSeries’ egne designere har desuden kreeret en serie bestående af tre modeller med unikke farver: Glacier, Solar og Winter Night samt en serie med tre unikke mønstre: Crushed Snow, Crushed Dawn og Crushed Dusk.

De nye Arctis-hovedbånd kan nu købes på https://steelseries.com til $14.99