SteelSeries, en af verdens førende producenter inden for gaming- og e-sportsudstyr, præsenterer i dag den første mikrofonløsning, der er udviklet specifikt til gamere.
De to nye Alias-mikrofoner afvikles via softwaren Sonar for Streamers og er resultatet af mere end 20 års arbejde med design- og ingeniørekspertise med det formål at skabe den bedst mulige oplevelse for gamere, så hver session bliver et nyt højdepunkt.
Gamere har endelig en stemme
For tre år siden udfordrede SteelSeries status quo i forsøget på at opfinde og udvikle det ultimative mikrofonsystem, der gør det lettere at producere og streame samtidigt.
Resultatet er de to nye Alias-mikrofoner, hvor den simple trykknap-hardware samt medfølgende software gør det muligt for streamere at lyde som de professionelle, uden at de befinder sig i et professionelt studie.
“For mange er gaming ikke bare et tidsfordriv. Det er en passion og en livsstil. Derfor er det vigtigt at have de allerbedste perifere enheder for at gøre oplevelsen fantastisk hver gang. I årtier har SteelSeries været lige så passioneret omkring at skabe innovative, førsteklasses produkter til markedet, der matcher gamernes høje ambitionsniveau. Med lanceringen af vores Alias-mikrofoner er det muligt for gamere, streamere og indholdsskabere at skabe fantastiske streams og indhold i fremtiden,” siger Ehtisham Rabbani, CEO hos SteelSeries.
Større lyder bedre
De nye Alias-mikrofoner har en specialbygget kondensatorkapsel, der er tre gange større end standardmikrofonkapsler, som fejlfrit opfanger den enkelte gamers stemme.
Mikrofonens nøje afstemte cardioid karakteristik minimerer baggrundsstøj med sit nyre-lignende optagelsesområde og sikrer, at mikrofonen primært opfanger lyd forfra og fra siden.
Derudover medfølger et specialbygget stødbeslag, der absorberer vibrationer og giver gamere mulighed for at udtrykke sig frit under deres streams.
Den slanke og strømlinede mikrofon er specielt designet til gamere, og med det specieltudviklede Sonar for Streamers-sotfware, er det en kraftfuld og højtleverende mikrofon, der bliver tilkoblet computeren.
Software samler lydbilledet
Den gratis Sonar for Streamers-softwarepakke leverer et alt-i-et-lydstudie og indeholder alt, hvad en streamer har brug for, når det kommer til lydproduktion af høj kvalitet.
Streamere kan drage nytte af en parametrisk EQ med 10 uafhængig bånd, broadcast-presets, audio routing, finindstilling og mixing af lydniveauer samt ClearCast AI støjreduktion, som får selv det mest støjende rum til at lyde som et lydisoleret lydstudie.
Desuden er den professionelle kompressor og limiter med til at fjerne behovet for yderligere lydprogrammer eller plugins for at kunne levere uovertruffen lyd på optagelserne.
Sonar er kompatibel med standard videosoftware (OBS, Streamlabs osv.) og bruger maskinens CPU i stedet for GPU-processoren for at undgå faldende billedhastighed (frame rate).
Kvalitet og alsidighed
Alias er den første mikrofon, der er specialdesignet fra bunden med henblik på gaming og streaming.
Mikrofonen leverer via USB høj lydkvalitet i 24bit/48kHz og opfanger hver eneste detalje i brugerens stemme med stor nøjagtighed. Tilsat Sonar for Streamers bliver lyden gengivet, som var den optaget i et professionelt lydstudie.
En femtrins LED-indikator på mikrofonen viser tydeligt indgangssignalet og stemmens lydstyrke og skifter til et markant rødt “X”, så snart mikrofonen er slået fra.
Tilslutter man et headset fra Nova-serien i Alias-mikrofonen, er det let at styre mikrofonens indgangssignal, skifte til lydløs samt justere hovedtelefonens lydstyrke.
Det professionelle valg
Alias Pro, der ligeledes styres via Sonar for Streamers, tilsluttes i stedet via til et klassisk XLR-mikrofonkabel og er den oplagte løsning i samspil med en XLR Stream Mixer. Mikrofonen kræver 48V phantom power og reducerer støj og interferens for at levere en ren og kraftfuld lyd i 24bit/48kHz.
For let at mixe lydbilledet har Alias Pro-mikrofonen en intuitiv Drag ‘n’ Drop Audio Routing, hvor streamere let kan kontrollere op til fem lydkilder og justere dem individuelt for at skabe den perfekte oplevelse for deres publikum.
Alias Pro’en monteres på en boom arm og giver dermed plads til store armbevægelser, når fjenden er besejret og jubelbrølet bryder ud.
Alias- og Alias Pro-mikrofonerne er tilgængelige på SteelSeries.com og hos forhandlere verden over.
● Alias – 1499 kr.
● Alias Pro – 2649 kr.
● SteelSeries Boom Arm – €99 (Dansk pris annonceres senere)
● SteelSeries Sonar for Streamers kan downloades gratis på: SteelSeries.com/gg/sonar-for-streamers















