Steelseries er ude med en rigtig lækker trådløs mus Rival 650, som vi ikke har tænkt os at kigge på lige nu. Denne gang er det Rival 710 som har fået en række tekniske opdateringer. Det er stadig en helt traditionel mus med hale beregnet til højrehåndede. Den har også et lille OLED-display og så er det en mus der har taktilt feedback. Det betyder at den kan vibrerer som en kontroller til en konsol.

Rival 710 er en gaming mus selvom den passer fint ind til almindeligt kontorbrug. Du kan programmer de enkelte knapper op via Steelseries Engine programmet til din PC. Det var her jeg startede. Det med at vælge funktioner til de enkelte knapper måtte med det samme vige for at lave eget design til OLED-displayet. Det kan i forskellige spil (CS: GO, Dota 2 og Minecraft) bruges til at give information, selvom jeg tvivler på at jeg ville kunne holde øje med både skærmen og så det lille display på musen. Jeg synes så det er meget sjovt at lave et standard setup som kan bruges til det daglige arbejde og så et til de forskellige spil. Så jeg lavede med hjælp fra billedsøgning på Internettet min eget CSGO-logo så det er tydeligt at det er denne profil der er aktiv på musen.

 

Du kan have op til 5 forskellige konfigurationer i musen og du skifter let mellem dem via knappen bag hjulet. Trykker du på knappen skifter dem mellem to forskellige DPI-indstillinger du selv vælger. Holdes den nede nogle sekunder, så kan du med hjulet vælge en af dine standardopsætninger eller tilpasse den aktuelle opsætning. Det er meget smart da det betyder at du kan lave alt opsætningen hjemme fra og så skifte uden der er behov for at have software installeret på en PC til en turnering. For mig er knappen B6 et hit for den anvender jeg som mikrofon tast. Så kan jeg have en helt standard opsætningen på tastaturet.

Efter jeg er kommet over de første øvelser med at lege med displayet, så skulle jeg også prøve det taktile feedback eller vibrationen. Du kan sætte en timer op som starter når du trykker på en knap. Når timeren løber ud, så vil Rival 710 give en vibration. Der er 13 forskellige at vælge mellem. Og hvad skal de bruges til? Ja en helt åbenlys ting ville være en cool down timer. Det kunne være til en granat eller et special angreb. Jeg sidder ofte og spammer en granat knap i en shooter bare for at være sikker på at bruge hvad jeg har af utilities. Sætter du timeren på bliver du mindet om hvornår din special evne er klar igen. Det er hjælp i kampens hede. Du kan kode din helt egen app hvis du skulle ønske det.

Teknisk set så har Rival 710 en fin ergonomisk form selvom følelsen af facon er en meget individuel sag. Så har du muligheden så prøv at holde om dyret. Teknisk set så har vi at gøre med en mus på ca. 140 gram ifølge den ukalibrerede digitale køkkenvægt. Der er ikke udskiftelige vægte i denne model. Den har til gengæld en udskiftelig sensor. Den er monteret med en TrueMove3 sensor som har en opløsning (DPI) på 12.000 og en ekstra sensor der føler om du løfter mus op fra underlaget. Du kan skifte til en Pixart 9800 Laser sensor hvis du foretrækker denne. Og som ekstra bonus kan du 3D printe din eget navneskilt som monteres i stedet for den hvor der står RIVAL. Du finder en 3D skabelon her: https://steelseries.com/rival700nameplate

I en verden hvor alt skal være eSport, stramt og professionelt så giver Rival 710 mere plads til individualitet. Du kan lave din personlige opsætning helt ned til tilpasset navneskilt. Jeg synes også det er friskt at lave en udskiftelig sensor så det ikke bare er brug og smid væk. Kunderne må afgøre om Steelseries grønne tiltag vinder indpas. Rival 710 er en mus der er enkel at anvende til spil, samtidig med at den er pakket med moderne funktionalitet for dig der elsker teknik.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægWarcraft III: Reforged annonceret
Næste indlægJBL Charge 3 anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
steelseries-rival-710-anmeldelseI en verden hvor alt skal være eSport, stramt og professionelt så giver Rival 710 mere plads til individualitet. Du kan lave din personlige opsætning helt ned til tilpasset navneskilt. Jeg synes også det er friskt at lave en udskiftelig sensor så det ikke bare er brug og smid væk. Kunderne må afgøre om Steelseries grønne tiltag vinder indpas. Rival 710 er en mus der er enkel at anvende til spil, samtidig med at den er pakket med moderne funktionalitet for dig der elsker teknik.