Det er blevet 8. marts som er Kvindernes International Kampdag. Set ud i den store verden er der masser at kæmpe for. Ikke bare for kvinder. For generel ligebehandling. Der er stadig masser af kulturer der ikke accepterer den fundamentale rettighed til at vi alle skal vurderes på vores kompetencer og væremåde mod andre og ikke vores spisevaner, økonomi eller hvem vi lige kender. Lige i dag er det så ligebehandling af kvinder som er i fokus. I gaming er der faktisk mange kvinder. Jeg synes vi skal have flere.

Julia ‘Juliano’ Kiran

Jeg havde f.eks. fornøjelsen at tale med Julia ‘Juliano’ Kiran under GamesCom for et par år siden. Hun er professionel CS:GO spiller og en af de bedste i verden. Ja også hvis du set i forhold til mænd. Hun er rifler og in game leader hos Beşiktaş Esports samtidig med at hun er sponseret af Omen by HP. Har du aldrig hørt om hende? Så er det nok fordi du ikke følger eSport eller CSGO-scenen. Jeg spurgte om hun ikke ville spille på en mix hold i stedet for kun i kvindeligaen. Svaret var klart. Ved at deltage i en liga kun for kvinder kunne hun skabe meget mere opmærksomhed på de muligheder der findes i eSport for kvinder. Der er masser af hankøn som spiller CSGO så for at komme i gang som kvinde kræver det mere. Derfor kan ‘Juliano’ inspirerer flere til at spille så kønsbalancen bliver bedre. Det kan være vi en dag har én fælles liga for alle.

Melika Zakariae

Kønsbalance er også det store samtaleemne hver gang talen kommer på ligestilling mellem kønnene. Der mangler ikke forslag til lovgivning til at sikre kønsbalance fra populistiske holdning som typisk florere på de yderste fløje af det politiske spektrum. Her synes jeg personligt, at det er dumt at tvinge kvinder til at spille Counter Strike Global Offensive gennem lovgivning for at sikre en bedre kønsbalance. Lovgivning skal sikre rammerne ikke være et diktatur. I gaming skal vi kigge meget bredere en bare et enkelt spil eller en enkelt genre. Der er mange andre muligheder for at være en del af det store gamerfællesskab.

Eva eller Bloody Nyuu som hun er bedre kendt som, har netop fundet en helt anden måde. Hun er både gamer, cosplayer og streamer. Ud over at deltage i cosplay så er hun også aktiv på Twitch med masser af League of Legends, Overwatch og meget andet sjovt. Det er også en måde at være gamer på. Du behøver ikke at være verdens bedste. Det er faktisk meget bedre at du har det sjovt og kobler af uanset hvad du spiller. Vi behøver ikke at tage længere væk end Sverige for at finde Melika Zakariae som både streamer på YouTube og samtidig har et spilsite https://myogaming.se/ som alene er drevet af kvinder.

Sidsel Marie Hermansen og Eskil Møhl 

Skal vi bevæge os tættere på hvor spil skabes så er der også både masser af muligheder og masser af kvinder. Det kunne f.eks. være Ditte Deenfeldt som er Lead Game Designer hos Massive Entertainment eller lidt mere lokalt Sidsel Marie Hermansen der er Game Designer hos danske Io Interactive. Sidsel har skabt den nye Ghost Mode som blev en del af Hitman 2. Som unyttig paratviden så er det også Sidsel som har været motion capture model for Rico Delgado’s kones gang. (Rico Delgado er helt sikker ikke Pablo Escobar. Det er helt sikkert en utilsigtet tilfældighed).

Ditte Deenfeldt

Vi skal selvfølgelig også lige en tur forbi de mange kvinder der er helte i spil. Og der er mange. Dem jeg husker er f.eks. Faith fra Mirrors Edge, Lara Croft fra Tomb Raider, Bayonetta, Jill Valentine fra Resident Evil og så selvfølgelig Samus Aran fra Metroid. Ja så er der mange som tror at Alice, spillet af Milla Jovovich, fra den fantastiske serie af Resident Evil film er baseret på en spilfigur. Det er bare ikke tilfældet. Filmene er skab som en selvstændig historie i Resident Evil universet. Så er der masser af nye som Aloy fra Horizon: Zero Dawn og Ellie fra The Last of Us. Lige nu så kan du finde et gratis PlayStation 4 tema i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. Her er et link til PlayStation Store og temaet.

Danmark er blandt de kun seks lande hvor ligestilling mellem kønnene er tilstede. Det er hvis vi skal tro på den rapport som World Bank netop har udgivet. Her vurderes Danmark sammen med Sverige, Frankrig, Luxembourg, Belgien og Letland til at have lovgivning der sikrer ens rettigheder. Det er som sådan også meget fint det kræver så bare at flere kvinder spiller. Jeg har da ved en enkelt lejlighed lokket Karin Cruz Forsstrøm til at spille et Lego spil. Jeg ved ikke om interessen stadig er til stede. Så som afslutning på det redaktionelle indlæg om kvinder og gaming er der blot tilbage at sige.

Karin Cruz Forsstrøm

Tak til alle kvinder som gamer – der er plads til mange flere.