Det populære RTS-spil Tempest Rising udvider igen slagmarken! Den nye “Rally & Recon”-opdatering er netop landet på Steam og byder på en solid omgang multiplayer-krydderi – inklusive mulighed for at queue op med venner, 2v2 ranked kampe, tilskuertilstand og seks reviderede kort. Opdateringen markerer endnu et skridt i spillets målrettede udvikling siden Early Access.
Saml tropperne – nu med 2v2 og venne-queue
Slipgate Ironworks og 3D Realms skruer op for fællesskab og konkurrence med en opdatering, der taler direkte til spillets mest loyale generaler. Du kan nu:
- Queue op med venner
- Spille 2v2 ranked multiplayer på fire specialdesignede kort
- Opleve to intense 1v1 duel-kort med symmetrisk layout
- Nyde forbedringer som main menu-chat og en spritny tilskuertilstand
Desuden tilføjes to nye spillerikoner som belønning for PROS-tilmelding, og spillere med Deluxe Edition får adgang til en eksklusiv bonuspakke med nye hovedmenu-baggrunde og ekstra profilikoner.
RTS med retro-fremtid og atom-baggrund
Tempest Rising foregår i en alternativ version af 1997, hvor Cuba-krisen gik nuklear. Spillet kombinerer klassisk RTS-basebygning og hurtig, taktisk krigsførelse med asymmetriske fraktioner og solid singleplayer, skirmish og ranked multiplayer. Tænk C&C-stemning med moderne twist og høj produktionsværdi – så er du tæt på.
Fejr opdateringen med rabat
I forbindelse med opdateringen er både Standard og Deluxe Edition nu sat 20% ned frem til den 10. juli i forbindelse med Steam Summer Sale. Deluxe Edition indeholder udover selve spillet også digital artbook og soundtrack.
“Rally & Recon”-opdateringen er ude nu på Steam – og det samme er den bedste anledning til at samle tropperne og kaste sig ud i kampen.














