Når der skal stresses af, så er det lækkert med et point and click eventyr. Et ”nyt” et af slagsen er lige landet. Vi ser nærmere på Switch versionen af The Dark Eye: Chains of Satinav.

Hvis vi skruer tiden tilbage til 2012, så kom The Dark Eye: Chains of Satinav for første gang på PC. Men nu er spillet landet til konsollerne for første gang.

Vi ser på historien kort. I bund og grund, så hopper du i fuglefangeren Gerons sko. Overtroen i kongeriget er meget stor, og de døjer med en hulens masse krager som genere befolkningen. Det er nu op til dig at lave om på kongerigets skæbne.

The Dark Eye: Chains of Satinav er det første spil i denne serie som vi nu ser nærmere på. I vil også kunne læse The Dark Eye: Memoria som er efterfølgeren til denne titel. Den har nemlig også fået sin konsol debut netop nu.

Spillet er som vi kender point and click eventyr, så der er ikke grund til at gå i dybden med det. Men der hvor man måske mærker en lille forskel, det er måden de ”puzzles” er bygget op på.

Når en opgave skal løses i et spil, så er det ofte af samme sværhedsgrad hele vejen igennem. Men i The Dark Eye: Chains of Satinav, der er det bygget op på en ret enkel måde. Det er nemlig let at gå til i starten, og så bliver det stille og roligt mere svært.

Dette er en genial måde at lave et puzzle eventyr på. Ud over det, så falder de puzzles man laver godt ind i spillets historie. Dette kunne andre måske lærer af.

Noget man måske kunne savne, er variation ved genspilning af spillet. For starter du forfra efter at have spillet det igennem, er det mere eller mindre det samme du skal igennem en gang til. Der er desværre ikke så mange steder hvor man oplever en masse nyt.

Vi har ikke fat i en grafisk tung titel her. Men det miljø der er skabt, er et godt et, og man bliver hurtigt suget ind i dette univers man har skabt til spillet.

The Dark Eye: Chains of Satinav er et eventyr spil i den gode ende. Har du spillet det tilbage i 2012 vil du ikke opleve så meget nyt. Men har du ikke det, så er det en titel der er værd at se nærmere på.

Spillet var et stort hit tilbage i 2012, så derfor kom der året efter en efterfølger til det. Som sagt så er The Dark Eye: Memoria også udgivet i en konsol version, så den ser vi nærmere på her.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægFebruar måneds PlayStation Plus spil
Næste indlægThe Dark Eye: Memoria anmeldelse (konsol)
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
the-dark-eye-chains-of-satinav-anmeldelse-konsolThe Dark Eye: Chains of Satinav er et eventyr spil i den gode ende. Har du spillet det tilbage i 2012 vil du ikke opleve så meget nyt. Men har du ikke det, så er det en titel der er værd at se nærmere på.