The Darkest Files er et detektivspil som er henlagt til efterkrigstidens Tyskland. Det er udviklet af det lille tyske studie Paintbucket Games. De sager du skal efterforske tager udgangspunkt i virkelige hændelser. De er baseret på arbejdet udført af den jødiske advokat Fritz Bauer der blev sendt i koncentrationslejr. Efter krigen blev han stats anklager med den opgave at retsforfølge nazisternes forbrydelser. Han deltog bl.a. i at fange Adolf Eichmann der organiserende Holocaust. Ud over at det er et fængslende spil så er det skræmmende aktuelt i dag hvor jødehad og forfølgelse igen er blevet fashionabelt med myndighedernes og mediernes stiltiende billigelse.

Du er den nyligt ansatte Esther Katz i teamet ledet af Fritz Bauer. Ud over at være efterforsker og anklager så repræsenterer Esther også ved vedholdende energi i hendes kamp for retfærdighed for dem som ikke kan tale selv. Dermed bliver spillet mere end bare et nyt detektivspil. Det bliver en fortælling om det opgør som fulgte efter faldet af Nazityskland. Atmosfæren er tyk i kontoret hvor Esther arbejder i halvtredsernes Tyskland. Den grafiske stil passer til perioden og historien. Her efterforsker hun sager for at rejse tiltale og sikre retfærdighed i en domstol. Det sker ved at gennemgå sagsakter.

På basis af de hændelser som er beskrevet så krydsrefereres der til andre dokumenter og forskellige former for baggrundsmateriale. Det starter altid meget enkelt med få dokumenter med sagsforløbet. Herfra kommer der så meget mere til. Du har adgang til arkivet hvor du kan krydsreferer til andet materiale. Det kan f.eks. være uniformering og gradsangivelser som støtter op om vidneforklaringer. Der går ikke længe før din sagsmappe svulmer af information. Det kan virke uoverskueligt så du har heldigvis mulighed for at lave notater og sætte bogmærker ind til de ting du mener understøtter sagen.

Du skal også afhøre vidner som virker som en rekonstruktion af hvad der er sket. Undervejs kan du finde yderligere spor samtidig med at du kan afbryde forklaringen for at kaste mere lys over elementer som du mener kan kaste lys over efterforskningen. Det er dig selv som skal skabe forbindelse mellem de forskellige spor du finder så du til sidst kan stykke hele sagen sammen og bringe den foran en dommer. Selv hvis du spiller for at opleve historien så er der rigeligt med udfordring med at holde styre på de mange forskellige informationer du samler sammen. Det er en særlig tilfredsstillelse at samle alle brikkerne og ved hjælp af både tavlen med beviser og selvfølgelig trin for trin gennemgangen af forbrydelsen se retfærdigheden ske fyldest for kriminelle der troede at tiden ville lade dem gå ustraffede.

The Darkest Files er et glimrende detektivspil hvis du er til genre som f.eks. Ace Attorney eller tilsvarende. Der er masser af solidt detektivarbejde før din indsats skal prøves foran en dommer. Hele spilmekanikken giver en udfordring hvor det er din opgave at sikre bevisbyrden. Derudover så belyser de enkelte historier aktuelle samfunds dynamikker hvor intolerancen igen får frit løb til forfølgelse og had mod jøder. Det trækker tråde til 30’ernes Tyskland hvor der også blev marcheret i gaderne. Har du modet og viljen til at være bolværket som sikrer retfærdighed?