Vi befinder os et helt andet sted i tid, end vi gjorde, da Xenoblade Chronicles X udkom for næsten et årti siden. Serien har udviklet sig enormt siden da—ikke mindst fordi Xenoblade nu rent faktisk er en etableret serie. Da Xenoblade X først så dagens lys, blev det mødt med både kritikerros og delte meninger.
Personligt var jeg spændt, da det blev annonceret, men da jeg endelig sad med spillet i hænderne, føltes det ikke som den oplevelse jeg havde regnet med. På det tidspunkt fandtes der ikke noget Xenoblade 2, og X var simpelthen for anderledes end det, jeg forventede af en serien… men jeg endte med at elske det. Men for de lægmænd der må være derude, så har årene været venlige mod Xenoblade X, og den nye Definitive Edition markerer kulminationen på Monolith Softs arbejde med at bringe Xenoblade-serien fuldt tilgængelig på Nintendo Switch. Årtiers optimeringsarbejde har ført til dette øjeblik, hvor seriens mest kontroversielle indslag får en ny chance.
Et anderledes Xenoblade
Selvom spillet bærer Xenoblade-navnet, bør man betragte X som sin egen skabning. Der er forbindelser til de andre spil, men man behøver ingen forudgående viden for at følge med. Historien starter med Jordens udslettelse i en intergalaktisk krig. Et rumskib ved navn White Whale undslipper, men bliver angrebet og styrter ned på planeten Mira.
Du skaber din egen hovedperson, der vågner fra dvaletilstand og bliver reddet af Elma, en soldat fra menneskehedens sidste bastion: New Los Angeles (NLA). Dit mål? Overleve, beskytte byen og finde Lifehold—den kapsel, der muligvis rummer de sidste overlevende fra White Whale. I dag er det tydeligt, at Xenoblade X var et vigtigt skridt i seriens udvikling. Det byggede bro mellem den første Xenoblade Chronicles og de senere spil. Men det er også en markant anderledes oplevelse. Hvor hovedserien balancerer narrativ og gameplay, er Xenoblade X i høj grad et spil, der sætter gameplay først. Da jeg først spillede det, føltes det som en skuffelse. Nu ser jeg det som det eksperiment, det altid var ment som—og et vellykket et af slagsen.
Gameplay i centrum
Hvis man skulle opsummere Xenoblade X i én sætning, ville det være: “Dette er gameplay-Xenoblade.” Der er stadig en veldrejet historie, men Monolith Softs primære fokus var at skabe en åben verden, hvor udforskning og kamp var det sjoveste aspekt. Og på den front var det en ubetinget succes. Xenoblade-serien har altid haft rødder i MMO-lignende mekanikker, men X er det spil, der føles mest som et MMO.
Mira, planeten du udforsker, er det sande højdepunkt. Den består af fem enorme regioner, opdelt i hexagonale felter, som du kan udforske gennem FrontierNav—spillets kort- og ressourcehåndteringssystem. I stedet for blot at afsløre dele af kortet markerer du områder ved at placere prober, der viser, hvilke aktiviteter der er i området: bosskampe, sidequests, skjulte skatte og meget mere. Det er en genial måde at gamificere open-world progression på, og det giver en enorm tilfredsstillelse at se sit kort blive fyldt ud.Men det er ikke bare kortet, der udvikler sig—New LA vokser også over tid. Jo mere du spiller, desto mere befolket bliver byen, og det bringer nye missioner og karakterer til live. Det er en subtil, men effektiv måde at gøre verden mere dynamisk på.
Skells – din egen gigantiske mech
Et af spillets største trækplastre er Skells—gigantiske mechs, du kan pilotere. Når du først får licens til en Skell, vil du næppe nogensinde vende tilbage til at kæmpe til fods. Der er en uovertruffen tilfredsstillelse i at besejre fjender, der engang var umulige, eller blot at suse hen over landskabet. Skell-kampene deler mange ligheder med det normale kampsystem, men med tilføjelsen af Cockpit Mode—en dramatisk slow-motion sekvens, hvor kameraet skifter til mechens indre og nulstiller dine evner—får kampene en ekstra nervepirrende dimension.
Men Skells er også en investering. De er dyre, deres udstyr koster en formue, og hvis de ødelægges i kamp, skal du enten bruge forsikringspolicen eller hoste op med en god portion valuta for at få dem tilbage. Det gør sejrene endnu sødere, når du risikerer alt og vinder.Udforskning som en del af hverdagenNoget, jeg elsker ved Xenoblade X, er, hvordan det næsten føles som et “arbejdssimulator”-spil—på den bedst tænkelige måde. Dit liv som BLADE-medlem indebærer fire typer missioner: Story Missions, Affinity Missions, Normal Missions og Basic Missions. Hvor Story Missions driver hovedplottet fremad, er det i sideindholdet, spillet virkelig skinner.
Normal Missions er typiske RPG-sidequests, men med en bred variation af historier—fra gribende sci-fi-mysterier til absurde opgaver som at levere pizzaer til rumvæsner. Nogle quests har uforudsigelige konsekvenser, hvor dine valg kan føre til katastrofale eller lykkelige udfald. Xenoblade X er bemærkelsesværdigt i, hvordan det lader spillerne forme deres oplevelse uden at skubbe en bestemt moral ned over hovedet på dem.
Affinity Missions er en særlig type sidequests, der fokuserer på dine partymedlemmer. De føles næsten som at tage en drink med kollegaer efter arbejde—en afslappende, men meningsfuld måde at lære dem bedre at kende.
En værdig Definitive Edition
Den nye Definitive Edition forbedrer spillet på en række områder. Grafikken er skarpere end nogensinde, karaktermodellerne har fået en overhaling, og brugerfladen er markant forbedret. Kampene er også blevet mere tilgængelige, blandt andet med Quick Art-systemet, der fjerner cooldowns for dine evner midlertidigt. Det gør kampene hurtigere, men kan også gøre visse udfordringer lettere, end de var tiltænkt. Spillets performance kører generelt stabilt med 30 FPS, men byen New LA kan opleve små hik, efterhånden som den bliver mere befolket. Det er ikke ødelæggende, men noget, der forhåbentlig kan optimeres yderligere.
Xenoblade Chronicles X var forud for sin tid, især når det kommer til open-world design. Definitive Edition spiller op til spillets styrker og gør det lettere at nyde det enorme eventyr, det tilbyder. Der er stadig mekanikker, der kunne være finjusteret, men det er svært ikke at blive imponeret over, hvor meget spillet har at byde på.
Med denne udgivelse føles det næsten som om Switch får sin sidste store triumf, inden vi bevæger os videre til næste generation af Nintendo-konsoller. Xenoblade Chronicles X er en unik oplevelse, der fortjener at blive genopdaget, og jeg glæder mig til at dykke endnu dybere ned i dets verden.