I The Legend of Zelda40-års jubilæums-Direct-præsentation markerede Nintendo fire årtier med heltegerninger i Hyrule med en skattekiste af nyheder om kommende produkter og begivenheder, der starter i år og fortsætter ind i 2027.
Yderligere detaljer om aktiviteterne i anledning af 40-årsjubilæetfor The Legend of Zelda kan også findes på Nintendos webside for 40-årsjubilæet for The Legend of Zelda, der går i luften i dag.
Spilseriens producent, Eiji Aonuma, viste de første gameplay-klip fra The Legend of Zelda: Ocarina of Time på Nintendo Switch 2 og afslørede, at spillet udkommer den 5. november. Spillets genudgives med fuldstændig fornyet grafik, cutscenes med fuld stemmeindspilning, udvidede figurdialoger, symfoniorkestermusik, omarbejdede kamera- og bevægelseskontroller og meget mere. Her er Links banebrydende eventyr fra 1998 blevet genfødt til en helt ny æra. Det første oplag af den fysiske udgave vil markere udgivelsen med en særlig emballage med særligt folieomslag, der er tilgængeligt, så længe lager haves.
En uge tidligere, den 29. oktober, kan fans få fat i Nintendo Switch 2 The Legend of Zelda40th Anniversary Edition-konsollen, samt jubilæumsudgaver af Nintendo Switch 2 Pro Controller (via My Nintendo store), der fås med og uden displaystativ, og Nintendo Switch 2-taske med skærmbeskytter – alle med Triforce-design.
Hold også øje med to ocarinaer, der kommer på markedet senere: en version, man selv kan spille på, og en elektrisk version fra HORI, der spiller toner eller hele sange med et enkelt tryk på en knap. I The Legend of Zelda: Ocarina of Time kan du spille (eller blot nynne) en af de ocarina-melodier, som Link har lært, i nærheden af Nintendo Switch 2-konsollens indbyggede mikrofon, hvorefter Link vil fremføre sangen i spillet. Derudover vil der i 2027 blive lanceret nye amiibo-figureraf Young Link og Young Zelda, der kan bruges til at låse op for specielle masker i spillet, der fremkalder en retro-grafisk stil. Og til The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom udkommer den tidligere annoncerede Mineru’s Construct-amiibo den 17. september.
Der vil også blive tilføjet flere nye funktioner til ZELDA NOTES, en spilspecifik tjeneste, som du kan bruge sammen med Nintendo Switch-appen til kompatible smart-enheder. I øjeblikket understøtter tjenesten Nintendo Switch 2-udgaverne af The Legend of Zelda: Breath of the Wild og The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom på forskellige måder. Understøttelsen af The Legend of Zelda: Ocarina of Time vil hjælpe spillerne med at følge med i deres eventyr, udfordre dem til at finde steder i spillet ved hjælp af hintbilleder, give dem mulighed for at spille på en virtuel ocarina, deltage i en daglig quiz (med i alt over 2.000 spørgsmål) og meget mere.
Jubilæet omfatter også særlige begivenheder og oplevelser. Koncertserien The Legend of Zelda 40th Anniversary Concert afholdes over hele verden næste år og byder på en bred vifte af musik fra The Legend of Zelda-serien, lige fra nostalgiske sange til moderne melodier. En turné i Japan starter i Tokyo til januar, en nordamerikansk turné starter i Chicago til februar, en europæisk turné starter i London i april, og en australsk turné starter i Melbourne i maj. Besøg zelda.gameconcerts.com for at se spillesteder, datoer og andre oplysninger.
Fra i morgen kan brugere af Nintendo Today!-appen dagligt samle digitale kort fra The Legend of Zelda-serien. Desuden vil kalenderanimationerne i The Legend of Zelda-temaet skifte, så de viser spil fra hele serien. Hold også øje med flere jubilæumsinitiativer og samarbejder med Nintendos partnere, der giver fans i alle aldre nye måder at fejre og opleve verdenen i The Legend of Zelda på. Disse omfatter LEGO-sættet The Legend of Zelda: Ocarina of Time – Link & Epona, en samlermodel med 1.750 dele til voksne, der kommer på markedet i foråret 2027. Der er også Hasbros Legend of Zelda Electronic Master Sword på vej – et flot sværdmed mere end 15 berørings- og bevægelsesaktiverede lyde, der udkommer i foråret 2027.
Fans kan også fejre jubilæet ved at udforske det store udvalg af The Legend of Zelda-spil, der i øjeblikket er tilgængelige til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch, herunder Nintendo Switch 2-udgaverne af The Legend of Zelda: Breath of the Wild og The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom. Nintendo Switch-spillere kan spille Nintendo Switch-versionerne af begge disse spil samt titler som The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom og meget mere. Medlemmer af Nintendo Switch Online eller Nintendo Switch Online + Expansion Pack kan opleve seriens rige historie gennem Nintendo Classics-bibliotekerne og Nintendo Music, der er tilgængelige som en app eller via en webbrowser.
Endelig får seriens live-action-film premiere i biografer verden over den30. april 2027, produceret af Nintendo, Arad Productions Inc. og Sony Pictures Entertainment, Inc. Filmen, der officielt har titlen The Legend of Zelda, er baseret på de stories, idéer og koncepter fra The Legend of Zelda, der er opbygget gennem 40 års spil.
Uanset om din rejse i The Legend of Zelda begyndte med »It’s dangerous to go alone« i 1986, »Hey, listen!« i 1998 eller »Open your eyes« i 2017, har The Legend of Zelda 40th Anniversary noget at byde på for alle fans, der har holdt af serien gennem årene, og for dem, hvis eventyr lige er begyndt.
Her er flere detaljer om de nye funktioner og forbedringer, der kommer til The Legend of Zelda: Ocarina of Time.
· The Legend of Zelda: Ocarina of Time: Den 5. november genopstår det klassiske eventyr på Nintendo Switch 2 med en række forbedringer. Præsentationen afslørede blandt andet følgende detaljer:
- Forbedret ydeevne og præsentation: Grafikken er blevet fuldstændig fornyet ned til teksturerne i hvert enkelt materiale, handlingerne føles hurtigere og mere givende, indlæsningstiderne er kortere, spillet kører meget mere flydende, lydene er blevet opdateret, og spillet indeholder symfoniorkestermusik.
- Bedre bevægelse og styring: Hop og løb frit med nye knapkommandoer, og nyd forbedret kamerastyring med højre styrepind.
- Et mere fordybende Hyrule: De figurer, som Link møder, er helt indtalt i de udvidede mellemsekvenser og har meget mere at sige. Bevæg kameraet frit i fuldstændigt ombyggede omgivelser for en mere dynamisk oplevelse med forskellige nye detaljer. Dag/nat-cyklussen fortsætter nu, uanset hvor du befinder dig, selv i byerne.
- Threads of Time: Når som helst under eventyret kan du se, hvor langt du er kommet i spillets story og tjekke dit næste mål. Et stort vægtæppe vil også gradvist blive udfyldt, efterhånden som din rejse fortsætter.
- Spil ocarina-melodier: Nyn en sang, som Link har lært, og han vil spille den på sin ocarina. Spillet vil også reagere på instrumenter som de nye spilbare og elektriske ocarinaer, der kommer på et senere tidspunkt.
· ZELDA NOTES: Yderligere funktioner til The Legend of Zelda: Ocarina of Time findes i afsnittet ZELDA NOTES i Nintendo Switch-appen. Højdepunkterne omfatter:
- Today’s Record: Se en kronologisk oversigt over dine daglige bedrifter, se statistikker såsom hvor mange fjender du har besejret og meget mere.
- Gossip Quest: Find et sted i spillet ved hjælp af et hintbillede på din smart-enhed for at optjene point til musikpartiturer til ocarinaen i Play Ocarina.
- Play Ocarina: Brug touchskærmen til frit at spille på en virtuel ocarina på din smart-enhed. Spil med en guide, lyt til den, der spiller automatisk, eller lav dine egne musikstykker, som du kan dele via QR-kode.
- Ocarina of Time Quiz: Test din viden om spillet i en quiz, der indeholder spørgsmål, billeder og meget mere – i alt mere end 2.000 spørgsmål. Du kan tage quizzen én gang om dagen eller du kan bruge de rupier, du har tjent i spillet, til at få ekstra forsøg.














