Kunne det ikke være fedt hvis man kunne opklare forbrydelser mens man sov? Dette er faktisk en mulighed i The Signifier. Vi ser nu nærmere på spillet som udgives på Steam i dag.

Vi indtager nu rollen som Frederick Russel for at gøre drømmen at komme sovende til at opklare mysterier til virkelighed. Dette lyder lige til, men sådan er det selvfølgelig ikke.

Du starter ud i et lille men ret rodet laboratorie. Noget der falder i øjnene med det samme er en kæmpe maskine af en art. Denne maskine bliver hurtigt omdrejningspunktet i hele spillet. Men den lader vi ligge lidt endnu.

Et mord er begået i byen. Og der bliver du som Frederick Russel nu kaldt hen for at få oplysninger om dette. Man kan jo undre sig i starten hvorfor man skal kalde sådan en laboratorie rotte ind, men det finder man hurtigt ud af.

Efter at have fået de nødvendige oplysninger om hvad der er sket, tager du nu tilbage til laboratoriet igen. Og her finder vi ud af hvor stor en betydning den store maskine den har. For den kan nemlig bruges til at sende dig en tur til drømmeland for at opklare de store mysterier ude i verdenen.

Dette lyder måske lidt rodet, men det er det faktisk også. Ikke fordi det giver meget mening den måde man bliver kastet ind i det. Men når man først er kommet i gang er det faktisk ganske underholdende.

Du kan rende rundt i dit ”drømme syn” og søge om de svar man ikke bare ville kunne finde i virkeligheden. Dette lyder måske for nemt til at være noget man gider at gå i gang med. Men sådan er det heldigvis ikke.

Man skal yde før man kan yde i The Signifier. Som alle ved, så sker der besynderlige ting i drømme. Og der er disse drømme hellere ikke nogen undtagelse. Men hjælpen er der selvfølgelig. Du kan spørge Evee om hjælp når du drømmer.

Evee er navnet på den klods af en maskine der sender dig til drømmeland. Og hun viser sig at være en stor hjælp når du begiver dig ud i den store spændende drømmeverden. Man kan nemlig spørge hende til råds om alt imellem himmel og jord.

Og vi kan med det samme sige, at du ikke kan komme igennem spillet uden hendes hjælp. Det er en del af dialogen mange gange, at du skal spørge hende om hjælp. Så selvom man måske vil klare sig selv, så må man lige have lidt hjælp fra sit sidekick.

Det er en sjov måde at spille på dog lidt rodet i starten. Men hvis du benytter dig af den hjælp du kan få, er du hurtigt i gang med spillet. Og når man først kommer i gang med spillet, så er underholdningen i top.

Det er med sikkerhed ikke et spil man bare stormer igennem. For det er bygget op på den måde så man får de små grå i gang. Det skulle jo være så sundt at bruge hovedet, så det her må være et sundt spil.

En ting der dog er en smule irriterende, er den ret sløje styring der er i spillet. Det virker meget som man skal trække Frederick rundt i manegen. Men efter man har spillet noget tid vænner man sig til det.

Skal du have gang i de små grå og vil have et spil med en masse udforskning og udfordring, så er The Signifier vejen frem. Spillet er godt underholdende og vil gøre stor glæde i de mørke blæsende efterårs aftener.

The Signifier er ikke nytænkende men det har alligevel mange elementer man ikke lige havde set komme. Spillet udvikler sig jo mere man spiller det.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægFantastisk lyd med Z407 Bluetooth-computerhøjttalere med subwoofer og trådløs kontrol
Næste indlægSe PlayStation 5 UI nu
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)