TP-Link laver rigtigt meget forskelligt af alt den elektronik du ikke lige ser hver dag, selvom det får din tilværelse til at hænge sammen. Der er så også serien Tapo som er forskellige typer af smart enheder til dit hjem. Vi har kigget nærmere på to: L920-5 som er en intelligent LED lysstrimmel og P110M som er en smart WiFi stikdåse.
På gamer siden er det helt klart L920-5 LED lysstrimmelen der er det mest iøjnefaldende. Pakken indeholder en 5 meter lysstrimmel, transformer, kontrolenhed og et par dobbeltklæbende puder. Jeg har som en del af min belysning på mit PC setup en noget mere simpel udgave som styres med en fjernbetjening. TP-Link Tapo enhederne styres alle via en app som også kan integreres til din favorit personlige assistent. Derudover så findes der en helt række muligheder i kontrolenheden som du kan indstille. Inden vi kommer så lagt så skal lysstrimlen monteres. Mine konsoller står i stuen og her er mit TV-bord ideelt fordi det har en indvendig kant hele vejen rundt. Længden passer næsten med alle 5 meter der er i lysstrimlen – så det er nærmest perfekt. Du kan bøje og vride strimlen så længe det sker der hvor du også kan klippe den over. Det er 3M der har lavet klæbedelen og jeg kender deres produkter og ved at det nok skal sidde fast i lang tid fremover. Det er ikke fedt at have brugt tid på montering for at finde ud af at limen ikke kan binde.
Installation af app’en og forbindelse kontrolenheden er enkelt. Husk at hvis du har både Wi-Fi med 2,4G og 5G så vil jeg anbefale at du kun anvender 2,4G mens du laver opsætningen. Har du sat begge net med samme SSID så enhederne selv skal vælge det bedste, så giver det problemer under opsætningen. Jeg har et SSID til hvert netværk. Det er bare et af de automatikting jeg synes der ikke altid er helt stabile for alle enheder. Så forbindes enheden op og som sædvanlig så skal du lige opdatere softwaren (firmware) så du har den seneste. Derefter er det at slå sig løs med enten nogle af de mange indbyggede effekter eller du kan designe dine egne. Jeg synes at app’en er fin. Den matcher det som jeg ellers har set og den er forholdsvis intuitivt bygget op. Fra hovedskærmen kan du vælge den enhed du gerne vil indstille og der er mulighed for med et enkelt tryk at tænde eller slukke. Specielt med kontakter og lys er det vigtigt at basis funktionaliteten er let tilgængelig. Lyset er klart og farver er levende. Jeg synes det forskellige forud definerede effekter er fede.
Under den enkelte menu kan du tilpasse alt muligt. Lysstrimlen har mulighed for 16 millioner farver og du kan styre den i grupper af 3 lysdioder. Det er tilsyneladende endnu ikke markedsstandard at kunne styre hver enkelt lysdiode. Ja bevares det kommer også til at give en gnidret brugergrænseflade på app’en. Der er, ud over farver og effekter, også lysstyrke. Noget af det som er rigtigt smart, er at kontrolenheden har sit eget tænd/sluk ur. Jeg har sat mit til at tænde hver aften ved solnedgang og slukke igen sidst på aftenen. Der er også en mulighed for at sætte den til at tænde og slukke tilfældigt, hvis du er væk og gerne vil give indtryk af at der er nogen hjemme. Noget jeg ikke prøvede, var at bruge muligheden for at lade lysstrimlen styre af lyden fra mikrofonen. Jeg forstiller mig at den funktion vil være ideelt til en fest hvor du har musik. Den eneste ulempe er at det kræver du mikrofonen i din telefon eller tablet for at virke. Synes du TP-Link app’en ikke er helt smart nok, så kan du altid forbinde den til dit favorit assistent.
TP-Link Tapo P110 Matter er ikke helt så sexet som lysstrimlen. Det er en intelligent WiFi stikdåse som kan fjernstyres med samme app som lysstrimlen. Det betyder at du kan tænde og slukke den via app’en og også bruge den som timer til f.eks. ude belysningen. Du finder den til ca. 100 kr. så den er også anvendelig til en lampe hvor du ikke gider rode efter kontakten. Hvis dit hjem har en moderne el-installation så er er der ofte ikke nogen afbryder på udtaget. Det er tændt hele tiden. Så vil du gerne spare på strømmen så kan P110M bruges til at slukke og tænde. Samtidig holder den øje med energiforbruget. Jeg savner en funktion hvor du overvåger strømforbruget og automatisk slukker hvis det overstiger en fastsat værdi. Det kunne være praktisk hvis der sker et eller andet med f.eks. en lader som går defekt og trækker alt for meget strøm. Til prisen så kan du bruge den alle steder som en fjernstyret kontakt.
TP-Link Tapo L920-5 og P110M er begge velfungerende produkter som er funktionelle og med en rimelig intuitiv app. Lysstrimlen er klar noget som let passer ind i et gaming setup eller som stemningsbelysning. Den WiFi styrende stikdåse finder også anvendelse hvor den helt simple funktion, med tænd/sluk ur, er noget nemmere end nogle af de timere du ellers finder på markedet. Til udendørsbelysning er det genialt at du kan sætte den til at tænde ved solnedgang. Så skal du ikke hele tiden justerer starttidspunktet. Jeg har helt sikkert fået blod på tanden til at prøve andre produkter fra TP-Links Tapo serie. Specielt fordi de er overkommenlige i pris.




















