Danske Flashbulb Games er i dag aktuelle med den gratis DLC Spacebound til deres spil med fartøjer, Trailmakers. Det er opdatering 1.7 siden udgivelsen i januar 2018. Kender du det ikke så er det et open world spil hvor du kan udforske og samle ressourcer for at bygge det bedste, hurtigste og mest fleksible fartøj. Det er både til vands, til lands og i luften. Med Spacebound opdateringen så er skubber danske Flashbulb Games grænsen til rummet. The final frontier!
Ønsker du at at udforske rummet så finder du det under Sandbox som den open world som kaldes Space Sector. Her placeres du på rumstationen Gallina 9 som fungerer som base for din udforskning af dette område som er det hidtil største i Trailmakers. Du kan bevæge dig rundt på stationen for at få en introduktion til nogle af de nye elementer du skal bruge for at bygge et fungerende rumskib. Sandbox er specielt velegnet da du bare kan bygge løs. På de forskellige skærme i stationen forklares anvendelsen af de nye elementer som er med i Spacebound. Specielt er det nye Quantum Rudder en af de helt væsentlige elementer for at bygge et velfungerende rumskib. Derudover har du en Gyro og et par andre elementer som forklares meget bedre med instruktionespanelerne.
I det store oversigts rum kan du se de mange forskellige områder som du kan udforske. Der er i alt 4 forskellige planeter med hver sine karakteristika. Derudover er der forskellige områder med mærkelige vrag i rummet, asteroide bælter og meget andet at udforske. Når du er landet på en planet så kan du selvfølgelig bygge forskellige former for køretøjer så du lettere kan udforske området.
Der findes nogle skabeloner du kan tage udgangspunkt i hvis det med at starte et rumskib fra bunden er for stor en mundfuld. Så er du i gang og kan bygge videre eller bare tage det en tur rundt. Noget af de som jeg synes er mægtigt underholdende er de mange referencer til andre spil og andet som på en eller anden måde har noget med rummet at gøre. Der er både referencer til Kerbal Space Program, Doon som er den røde planet Mars og som også har været omdrejningspunkt for et spil. Der er masser af andre som jeg synes du selv skal opdage. Det er jo en del af charmen ved denne type af spil. Byg og udforsk.

Trailmakers nye gratis Spacebound DLC udviklet af danske Flashbulb Games giver endnu mere at give sig til en den nye store sandkasse. Det er måske ikke lige de letteste fartøjer at bygge og anvende. Det hele har noget med erfaring at gøre og du har helt frie hænder i sandkassen. Trailmakers findes på Steam, PlayStation og Xbox.
Tak til PR Nordic og Flashbulb Games for at gøre denne anmeldelse mulig.

















